Utposten Nr 1 1997

Previous Page See Page Next Page

Fluor vaginalis

Tekst: Flemming Bro

Flemming Bro er 39 år gammel, er praktiserende lege på deltid og ansatt som amanuensis ved Institutt for Allmenn Medisin ved Århus Universitet. Forskningsmessig har han arbeid med antibiotikaforbruk i almennpraksis og infeksjonssykdommer. Han har blant annet gjennomført undersøkelser om allmenn praktikerens håndtering av kvinner som klager over utflod, belyst ut fra en epidemiologisk og mikrobiologisk synsvinkel, men også ut fra en synsvinkel som tar utgangspunkt i vurderinger av hva normalitet er for noe.

 

Klager over udflåd forekommer hyppigt i almen praksis. Som følge af mangelfuldt kendskab til vaginas normal- og patofysiologi og på grund af de sikre diagnostiske metoder har utredning af ætiologi og behandling af kvinder med fluor vaginalis i almen praksis ofte hvilet på et usikkert grundlag.

Nyere forskning har øget vores kendskab til de mikrobiologiske forhold i vagina og cervix uteri, selvom de fleste undersøgelser dog stammer fra andre områder end almen praksis. Nye diagnostiske metoder har ligeledes øget muligheden for specifik diagnostik.

Samtidig med at vores kendskab således øges, er det ikke altid, at det gør det lettere at være praktiserende læge.

På kurset diskuterede vi et tilfælde med en yngre kvinde der klager over «alt for meget udflåd». Efter nøje undersøgelse finder man ved dyrkning candida. Der var blandt kursusdeltagerne enighed om et isolert fund af candida ikke bør føre til behandling. Dette understøttes af resultater jeg kunne præsentere, der viste at man i almen praksis hos ca. 1/4 af kvinder uden klager over utflåd kan påvise svamp. Dette sammenholdes med det gunstige spontane forløb hvor generne er bedre eller helt forsvundet hos flertallet efter 1 uge, støttede synspunktet at candida ikke nødvendigvis skal behandles. Patienten kan informeres om det forventede spontant forløb og sammen med lægen kan man vælge at behandle eller se an.

I forbindelse med diskussionen gennemgik vi hvorledes den normale vaginal sekretion varierer hos den enkelte kvinde over tid. Ligeledes er der stor forskel på, hvad der er fysiologisk normalt hos den ene og den anden kvinde og vi konstaterede betydningen af dette for lægens fortolkning af de præsenterede symptomer og sine egne objektive fund. Figur 1, giver en grafisk fremstilling af hvorledes vaginal sekretion varierer og hvorledes den enkelte kvinde har en tærskel for hvornår den opleves som udtryk for noget unormalt og dermed tolkes som et symptom på at noget er galt. Det blev fremhævet, at det er afstanden mellem den vanlige vaginal sekretion og normalitetstærsklen der er afgørende for, hvor let en kvinde har til at opleve symptomer snarere end den faktiske mængde vaginal sekretion. Lægens vurdering af kvindens normalitetstærskel i forhold til hendes vanlige sekretion er afgørende for håndteringen af problemstillingen.

Sluttelig diskuteredes på kurset det problematiske i at undersøge for chlamydia i en lav prævalent population. Med lav prævalens (eksempelvis 5%) vil man med de fleste undersøgelsesteknikker have det problem at op mod halvdelen af tilfældene hvor mikrobiologens svar lyder, at der er påvist chlamydia vil være falsk positive (tabel 1).

Nye teknikker kan nedbringe problemets omfang, men ikke eliminere det. Kursisterne diskuterede hvorledes problemet med falsk positive håndteres i forhold til informationen af kvinden og smitteopsporing, ikke mindst når der er tale om faste parforhold. Nogen konsensus var der ikke herom, men det at lægen og dermed patienten bliver gjort opmærksom på de potentielle problemer med falske positive og negative svar er i sig selv et stort fremskridt.

 

 

 

 

 

Flemming Bro, Institut for almen medicin, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs gade 8, 8000 Århus

Essenser av foredrag og diskusjon under kurs på Primærmedisinsk uke -96.

 

Previous Page See Page Next Page

Instituttets hovedside
UiBs Hovedside
Institutt for samfunnsmedisinske fag,
sist oppdatert 05.03.97
John.Leer@isf.uib.no