Hjem
Institutt for global helse og samfunnsmedisin

1854 - Schjelderup

Ytre Nordhordland legedistrikt, som ble etablert i 1853, bestod av de to prestegjeldene Lindås og Manger. Distriktslegen var bosatt på Lindås. Christopher Andreas Schjelderup var den første distriktlegen i Ytre Nordhordland, men han ble bare værende i ett år.

Hovedinnhold

Siden jeg i midten af mai overtog mit embede, har helbredstilstanden i dette distrikt, der består af Lindås og Manger præstegjeld, været meget god. I Manger har jeg således ikke havt det mindste at bestille, hverken for det offentlige eller for private. Her i Lindås præstegjeld herskede i begyndelsen af sommeren typhus på forskjellige steder; men de fleste syge vare dog restituerede i juni og juli, og siden den tid forekom her kun sporadiske tilfælde af denne sygdom, indtil mot slutningen af året i et hus på gården Rebnord i Østreims sogn husfaderen og 5 børn angrebes af en tilsyneladende temmelig mild typhøs feber.

Nogen anden epidemisk sygdom har ikke, såvidt jeg ved, hersket her i distriktet.

Barnekopper befrygtedes i november at være udbrudt på Rosnæs i Lindås sogn, men det viste sig at det blot var en stærk vaccinelymphe, der hos nogle rigtignok vaccinerede, men fnattede og såre personer havde fundet en meget gunstig jordbund og således fremkaldt en hel del vaccinephustler, der hos en aldrende mand, som var spedalsk, var udbrudt i mængde over største delen af legemet og frembød stor lighed med de naturlige kopper.

Af chroniske sygdomme må fremfor alt nævnes spedalskhed, der tillige kan ansees som endemisk i dette distrikt, hvor den er temmelig udbredt. Ifølge den i 1852 foretagne undersøgelse udgjorde således de spedalskes antal i Lindås 10 af mandkjøn og 6 af qvindekjøn, og i Manger 6 af mandkjøn og 5 af qvindekjøn. Siden den tid er vistnok flere komne til; thi jeg har truffet på et par tilfælde, der næppe ere blevne tagne med i hin beregning, om hvis nøiagtighed det vel må være tilladt at nære nogen tvivl. Forresten er jeg ikke bleven rådspurgt i anledning af denne sygdom, og jeg har således manglet leilighed til nærmere at undersøge hvorledes det forholder sig med den. Ifølge skrivelse fra direktionen for Lungegårds hospital har jeg ladt bekjendtgjøre fra kirkebakkerne at der er anledning for spedalske, hvis sygdom ikke har taget overhånd, at tages under kur der. Hvorvidt nogen spedalsk af dette distrikt har draget sig dette til nytte, ved jeg ikke.

Af mærkelige, sporadiske tilfælde tror jeg at burde omtale at i sommer blev forevist mig et 8 dage gammelt pigebarn med medfødt sammenvoxning af øienlågerne i den grad at der kun var en nogle linjer lang, meget dybtliggende spalte, som kun tillod en høist ufuldkommen undersøgelse af de bagenforliggende dele. Jeg kunde blot se en rødlig kjødklump, og følelsen syntes at bekræfte at bulbi manglede.

Da jeg har opholdt mig så kort tid her i distriktet og slet ikke har havt anledning til at være i Mangers præstegjeld, har jeg ikke kunnet blive synderlig bekjendt med forholdene her. I hele distriktet hersker søklimat og en del af Lindås præstegjeld, Fidje og Østreims sogne, ligesom hele Manger ligger for en stor del ude mod det åbne hav. Såvidt jeg har kunnet iagttage, tiltager udselhed i levemåden, uvorenhed og svineri, jo længere man kommer ud mod havet. Medens således beboerne af Sandnæs og Myking have ret ordentlige og hensigtsmæssige huse, har jeg fordetmeste i Østreim fundet dårlige huse, som et stort svineri gjør enda modbydeligere. Det er således ikke sjeldent at finde svine, gjeder og høns holde til i familjens eneste stue. Det forekommer mig rimeligt at disse mislige hygieniske forhold kunne afgive forklaring til det overveiende antal typhussyge i dette sogn, hvilket dog på den anden side synes at modsiges ved den omstændighed, at i Manger, hvor efter hvad jeg har hørt, der skal herske langt værre svineri og dermed forbunden udsel levemåde, har, såvidt jeg ved, slet ikke været nogen typhus i det her omhandlede tidsrum.

Almuens næringsmidler består nok fornemmelig i saltet fisk, melkemad, suppe og grød af havremel. Havre er den eneste kornsort her avles, og jordbruget synes overhovedet at stå meget lavt. Plougen er således et på disse kanter ukjendt redskab, der nok blot findes her på præstegE5†rden, hvor den for få år siden blev indført. Man spader her jorden istedet for at pløie den, og derfor ser man ofte agrenes så latterlige lidenhed. Distriktet er derfor langtfra at kunne brødføde sig.

Tilslut tror jeg at burde bemærke, at den høist ubetydelige private praxis jeg her har havt, er forefaldt næsten ligeså meget i Evindviks præstegjeld som i mit eget distrikt. Evindvikingerne have nemlig en noget lang vei, indtil over 9 mile, til deres distriktslæge, og altså langt lettere for at søge lægen her. Dette tyder hen på at distriktslægen i Yttre Sogns lægedistrikt enten må bo meget uhensigtsmæssigt, eller også at distriktet er for stort. Men hvorom alting er, så har jeg hørt megen beklagelse af evindvikingerne over den lange vei til deres distriktslæge.