Hjem
Karriereveier for samfunnsvitere

Doktorgradsstipendiat ved institutt for informasjons- og medievitenskap

Ea Christina Willumsen startet i 2016 på sin doktorgradsavhandling om forholdet mellom dataspillverden og avatarer. Hun gleder seg over å drive forskning på et område som fortsatt er relativt nytt og hvor det derfor er mulighet for å bidra med ny og unik viten.

Det kræver blod, sved, og tårer, men indtil videre har det hovedsageligt kun været en positiv oplevelse. Og så er det fantastisk at være i et miljø, hvor alle brænder for det de laver.

Kan du fortelle litt om doktorgradsavhandlingen din?
Min afhandling handler om computer spil, og helt specifikt om hvordan vi kan forstå forholdet mellem avatars og spilverdenen. Fordi spilvidenskab er en relativ ny disciplin, mangler der stadig forskning, der kortlægger forholdet mellem de forskellige elementer i spillet. Fordi avataret er linsen som spilleren ser spilverdenen igennem, samtidig med at det også er spillerens værktøj til at interegere med spilverden på, giver det bedre mening at undersøge de to komponenter i forhold til hinanden. Jeg vil undersøge forholdet mellem de to i en stor samling spil; faktisk skal jeg undersøge 100 spil.

I spilvidenskaben er det normalt at tage udgangspunkt i enkelte titler, men jeg er overbevist om, at vi kan få mere generaliserbare resultater, hvis vi undersøger et stort data-set - særligt fordi spil kan være så forskellige fra hinanden. De 100 spil skal undersøges gennem en formel indholdsanalyse, der forhåbentligt giver et bedre billede af præcis hvordan forholdet mellem avataret og spilverden kan forstås, og det er mit håb at foreslå en typologi over forskellige typer af avatars, og hvordan de relaterer til spilverdenen. En sådan typologi kan bruges af spilanalytikere som en slags analysemodel, men også af spildesignere til at forstå hvordan forskellige avatar-typer påvirker måden hvorpå spilleren forstå hele spilverdenen. 


Jeg har selv udarbejdet projektet, og det er lidt en fortsættelse af mit speciale, som jeg skrev ved IT Universitet i København. Da jeg var færdig med min mastergrad følte jeg, at jeg kun lige havde kradset lidt i overfladen, og at der var meget mere at forske i, i forhold til avatars. Det blev så til en projektbeskrivelse, der passede rigtig godt til en Ph.D. ved infomedia, da medievidenskabelige teorier og metoder kan bruges til bedre at forstå hvad computer spil egentlig er.

 

Hva var bakgrunnen for ditt valg av tema og retning?
Jeg har altid elsket computer spil, og jeg har spillet siden jeg var helt lille. Det har været en stor del af mit liv, og da jeg begyndte på min bachelorgrad (i kommunikation og datalogi), fik jeg lige pludselig en interesse i at forstå spil ud fra et mere videnskabeligt synspunkt. Derfor var det kun naturligt for mig at fortsætte med en kandidatgrad i spilanalyse, og den gav mig kun mere blod på tanden - fordi feltet er så nyt, er der rig mulighed for at bidrage med ny og unik viden indenfor spilvidenskab, og det var en stor motivation. Det gør, at jeg føler, at min forskning bidrager til noget, og gør en forskel.

De fleste spiller jo nu til dags. Det kan godt være, at alle ikke spiller timelange spil på en PlayStation 4, eller engagerer sig i store, online, multiplayerspil. Men takket være smartphonens udvikling går næsten alle mennesker rundt med en lille spilkonsol i lommen, og har adgang til en lang række spil. Selv mine forældrer spiller spil som Wordfeud og Candy Crush Saga, og når nu spil er blevet så integreret en del af vores hverdag, er det også nødvendigt at forstå hvad de er, og hvordan de påvirker os. Det sidstnævnte beskæftiger jeg mig dog ikke så meget med, for det er først og fremmest vigtigt at få en helt basal forståelse for hvad og hvordan spil er, hvordan de er forskellige fra f.eks. film og litteratur. Først efter vi har fået det på plads, og fået skabt en fælles terminologi, kan vi rigtigt undersøge hvordan de ændrer vores liv.

 

Hvorfor valgte du å avlegge doktorgraden din ved UiB?
UiB har nogle helt fantastiske forskere, og jeg er så heldig, at en lille håndfuld af dem beskæftiger sig med computer spil. Min vejleder, Rune Klevjer, er specialist indenfor forskning i avatars, og min bivejleder, Kristine Jørgensen, ved en helt masse om spilverdener. Så det virkede naturligt at udarbejde mit projekt i samarbejde med dem. Derudover har UiB et helt fantastisk institut for informations- og medievidenskab, hvor der er fokus på innovation og brug af nye typer af medier. Så her passede mit projekt perfekt ind, for selvom det måske ikke umiddelbart står klart, så har computer spil meget tilfælles med sociale medier, film, og litteratur, og udvikler sig i takt med teknologien.

 

Hva er det beste med tiden som stipendiat?
At kunne fordybe sig i sin forskning på en helt anden måde end hvad man får mulighed for gennem en bachelor- og kandidatuddannelse. Man får jo lov at blive specialist indenfor sit felt, og det er en kæmpe stor ære. Det kræver blod, sved, og tårer, men indtil videre har det hovedsageligt kun været en positiv oplevelse. Og så er det fantastisk at være i et miljø, hvor alle brænder for det de laver.

 

Hva kommer du ikke til å savne med det å være stipendiat?
Hovedpinen som de daglige 8-10 timers hård tænkning nogle gange medfører. Haha. Nej, det håber jeg jo, at kunne fortsætte med efterfølgende, måske på en postdoc. Men man skal ikke undervurdere hvor hårdt arbejde det egentlig er, at skrive en afhandling. Hvis ikke man er top motiveret, tror jeg ikke, at det er særlig sjovt. Men jeg er heldigvis stadig på det stadie, hvor jeg får sommerfugle i maven af at læse interessante artikler.

 

Er det noe du skulle ønske noen hadde fortalt deg da du var ny doktorgradsstipendiat? Har du noen tips til framtidige stipendiater?
Nu føler jeg jo stadig, at jeg er relativ ny, da jeg startede i December 2016. Men jeg tror, at mit bedste tip må omhandle ansøgningsprocessen. Det er svært at skrive et godt projektforslag, særligt hvis man gør det helt alene. Så det bedste man kan gøre, er at diskutere det med folk omkring sig, og sørge for at få så meget feedback som muligt. Og selvom det måske ikke lykkedes første, anden, eller tredje gang, så må man blive ved. Hvis man virkelig vil, så kan man også godt.

 

Bergen, 23. mars 2017

Publisert av: Evelyn Myrå Holmøy