Om vandet (12.juli 1858)

Da af samtlige drikke vandet, såvel med hensyn til livets som sundhedens bevarelse, spiller den betydeligste rolle, falder det så godt som af sig selv, at bekjendtskabet indledes med denne, af naturen i så rigeligt mål tildelte, men af menneskene så lidet påagtede og altfor ofte vanagtede drik. Allerede ved at see hen til vandets rigelige forekomst på jordens overflade, som det bedækker idetmindste for 3/4 dele, kan vi på forhånd uddrage den slutning, at det må være af en overordentlig vigtighed i det skabtes huusholdning, en mening der finder sin bestyrkelse ved at see hen til at det danner 3/4 af levende dyrs og planters vægt, samt ved at tage dets såvel physiske som chemiske egenskaber i betragtning.

Hvad vandets physiske egenskaber angår, er det af en overordentlig vigtighed at det, når det er rent, er såvel lugtløst som smagløst, altså frit for primære egenskaber, hvorved det, uden at bemærkes, kan træde ind i det dyriske legeme og blive de fineste og ædleste væv og organer. Hele legemet vilde nemlig komme til at lide, dersom dets nerver vare udsatte for en uophørlig pirring. Ene og alene ved mangelen af disse egenskaber kan det udvortes anvendes på de fineste hudløse eller betændte dele av legemet, ikke alene uden at smærte, men tillige med de svært beroligende virkninger.

Den egenskab at der behøves mer hede til at meddele vand en kjendelig varme end til en lige vægt af noget andet almindeligt stof, gjør vandet så kjølende, vederkvægende og forfriskende for alt levende, en erfaring så let at erkende både ved en indvortes som udvortes brug af samme; men som er desværre så lidet påagtet og benyttet. Ikke desto mindre er det dog det fra lungerne og huden fordampende, og således legemets afkjølende vand som gjør os sommervarmen tålelig og udholdelig.

At vandet så let blander sig med enkelte andre væsker, hvormed det mildner og svækker disses styrke, at det fremdeles er et fortrinligt opløsningsmiddel for mange andre, for legemets udvikling og væxt nødvendige stoffe, bør lægges megen vægt på. Hvad endelig vandets chemiske sammensætning angår, består det af de tvende enkelte stoffe vandstof og suurstof, som i rigelige mål ere tilstede såvel i alle planters som alle dyrs faste dele. Idet nu vandet findes overalt i legemet, kan det med lethed afgive disse sine bestanddele hvor de tiltrænges, og derved ikke alene være drikke; men tillige en virkelig deel af føden; hvilket letteligen bevises derved, at mennesket, unddraget såvel fødemidler som vand, lever meget kortere end det, der kun er unddraget fødemidlerne.

Den egenskab ved vandet at det letteligen opløser de bestanddele, hvormed det på jordens overflade og i sit senere forløp kommer i berørelse, bevirker at man overmåde sjælden, ja nesten aldrig træffer på aldeles rent (chemisk rent) vand. Men sålænge vandet ikke indeholder 5 - 6 dele fremmede bestanddele på 10 000 dele vand, kalde vi det endnu rent vand, det vil sige, det er tjenligt til alle slags brug og uskadeligt for helbreden. De fremmede bestanddele som vandet således kan indeholde, deels opløste deels kun iblandede, er mangfoldige. Da det imidlertid ikke kan være meningen her at beskjæftige os nærmere med de så kaldte mineralske vand, uagtet vi meget hyppigen have en fortrinlig anvendelse for samme i en mængde sygdomme, vil jeg med hensyn til de mineraler, som ofte findes opløste i vandet, kun omtale kalken, da sammes forekomst i vandet gjør dette hårdt, det vil sige, gjør det utjeneligt til at koge de så kaldte bælgfrugter, som ærter, bønner osv. og utjeneligt til vadskning, da sæben deri ikke vil skumme, og kommer man letteligen underveis med, når vandet i store mængder indeholder denne kalk, da det under kogningen i reglen bliver melkefarvet, og overtrækker det indre af gryder og kjeler med en skorpe. Ved smagen og synet er det derimod vanskeligt at komme til kunnskab herom, da det gjerne har et klart, gjennemsigtigt udseende og en behagelig smag. Da kalken imidlertid yderst sjeldent forekommer på disse kanter, vil naturligvis det kalkholdige vand være yderst sjeldent, og således det her omtalte af forholdsvis mindre interesse.

Af så meget større vigtighed for os bliver derimod tilblandingen i vandet af bestanddele fra plante og dyreriget, da denne tilblanding i større eller mindre mængde findes næsten overalt på vore kanter, og altfor ofte har en påtagelig, om end for den uindviede ubemerkbar, skadelig indflydelse på helbreden. Det jeg desårsag i denne min afhandling ikke noksom kan lægge forsamlingen på hjertet, er den kjendsgjerning, der formontligen ikke kan eller vil benægtes af nogen tilstedeværende, at det ved valget af vand til huusbrug kun gjælder at finde samme i tilstrækkelig mængde, og så nært husene som muligt, uden at tage hensyn til, om der er tilsig fra fjøs, gjødseldynger og deslige, ligeså lidt som om vandet kun er myrvann, det vil sige ansamlet efterat have gjennemløbet et, på forrådnende plantedele, rigt jordsmon. Her i præstegjeldet er det således desværre et træk at erholde et klart, lugt og smagløst vand, da dette ene og alene beroer på om det nærmeste vand kan tages fra et opkomme eller en forbindende bæk eller elv, da sandsen og opmærksomheden for denne, vort velbefinnende så vigtige gjenstand, er så lidet vakt, at man beklageligt nok betænker sig 2de gange førind man, ved nogle skridt mere, bryder sig om at forskaffe sig det bedre og for helbreden tjenlige, for det slettere og for sundheden skadelige. I en tidligere afhandling har jeg allerede gjort opmærksom på at vandet som oftest frembæres i urene, ja endog væmmelige kjørler, og at man ikke tager i betænkning med urene tilsølede fjøsbøtter at øse vand af den samme brønd, der også leverer vandet til huusbrug, og hvor man ofte seer kjørler og andre redskaber liggende i blød; ligeså vist som det desværre ikke hører til sjældenheden at see den almindelige vadskning foregå på eller i nærheden af det sted hvorfra det daglige vand hentes.

Forholder det nu her anførte sig således i virkeligheden, og forhåbentligen skal ingen tilstedeværende kunne nægte at dette er reglen, idet en større omhu i valget af og behandlingen af vandet desværre hører til en sjelden undtagelse, og er det desuden givet at urent vand har en overordentlig indflydelse på alle levende organismers velbefindende, en indflydelse så stor, at en enkelt læge, der imidlertid står i stor og velfortjent anseelse i lægeordenen, har opstillet den mærkelige påstand, at alle cholera-epidemier hovedsageligen må tilskrives slet drikkevand, og at andre epidemiske sygdomme, heriblandt også den her så almindelige nervefeber, forplantes ved vandet, skulle jeg formene, at der er mere end grund nok, som tale for en større omhu ved valget af vand til daglig brug, samt en større rimelighed anvendt på de kar hvori det transporteres og opbevares.

Da jeg desuden hverken hyppig eller indtrængende nok kan lægge forsamlingen på hjertet den udvortes anvendelse af vandet til vadskning og badning, kan jeg heller ikke ved denne leilighed undlade at beklage mig over den vanrøgt som her i præstegjeldet bliver det ydre legeme til deel, hvormed desværre en stor deel hudsygdomme, navnligen fnat, forekommende sygdomme som på grund af hudens overordentlige vigtighed som indsugnings og udskillelses-organ, atter i høi grad har indflydelse på vort hele velbefinnende.

Slutteligen kan jeg heller ikke undlade at protestere mod den her almindelig antagne mening, at vandet aldrig er så slet, at det jo er godt nok til kreaturerne. Det er dog vore medskabninger, mod hvem vi har pligter at opfylde også i denne henseende, og tåbeligt er det at tro, at dersom dårligt drikkevand indvirker skadeligt på den menneskelige helbred, den dyriske organisme skal kunne undgå at forholde sig lidende mod samme.

Endeligen gjordes opmerksom på den i præstegjeldet herskende vrange anskuelse om det urigtige og skadelige i at give sine febersyge og andre stærkt tørstende syge koldt vand at drikke, og det formentlige farlige i, ved ydre beskadigelser, at anvende det kolde vand til omslag, da i disse anførte tilfælde vandet netop er det bedste forfriskende, vederkvægende og kjølende middel.