Medisinalberetninger Thomas Collett

1863 - Collett

Ytre Nordhordland legedistrikt, som ble etablert i 1853, bestod av de to prestegjeldene Lindås og Manger. Distriktslegen var bosatt på Lindås. Thomas Collett var distriktslege fra 1863 til 1884.

1864 - Collett

De dødes antal udgjøre i det hele 280 eller omtrent 21 1/2 af hvert 1000. Heraf falder forholdsviis det største antal på børn under 1 år (omtrent 1/5 part). Epidemiene have krævet det mindste antal. Dødsårsagerne kjendes af mig kun for 37 dødes vedkommende.

1865 - Collett

Hvorvel man taler om epidemi og epidemisk sygdomsconstitution, forekommer det mig dog urimeligt at tilskrive denne grunden til nervefeberens udbredning i vore landdistrikter, og specielt på Bergenskanten, hvor afstanden mellem de enkelte gårde som oftest er betydelig. Når man med nøiagtighed følger...

1866 - Collett

I Manger er det almindelig brug at 40 - 50 fiskere forhyrer et fartøi, som de under fisket benytter til logie. På et sådant, der beskrives som særdeles usundt, have også deltagerne fra gårdene Kvaleim og Nøttvedt sit ophold. Om disse har bragt sygdomsspirer med sig, eller den allerede tilforn har...

1867 - Collett

Kighoste skal have været udbredt som epidemi i Manger præstegjeld (hovedsognet), og enkelte tilfælde forekommet i Lindås. Den skal have vist sig som en ikke ondartet epidemi, hvorfor intet tilfælde er tilseet eller behandlet for offentlig regning

1868 - Collett

Betændelsessygdomme have i forløbne år været mere end sædvanlig udbredte, fornemlig i 1ste halvår. Den sygdom der hyppigst har været gjenstand for behandling, har været lungebetændelse, hvoraf 23 tilfælde behandledes, og omtrent ligesåmange komme til min kundskab.

1869 - Collett

Af nervefeberpatienter har i det hele været under behandling 49, alle lidende udelukkende af den abdominale form, og var sygdommen af temmelig mild beskaffenhed. Om dens gang kan jeg oplyse følgende: Fra foregående år fortsat den sig på gården Kvalvåg i Lindås, hvor den var endt i februar uden at...

1870 - Collett

Af kjertelsygdomme har jeg i foregående år ikke seet mere end et par tilfælde. At den ikke destomindre forekommer hyppigt, har jeg grund til at antage. Af svindsot kjendes 4 dødsfald, hvoraf det ene har været under behandling. Desuden har jeg i årets løb tilseet 3 patienter, der led af...

1871 - Collett

Den epidemiske sygdom, der har hersket stærkest og havt videst udbredning, er skarlagensfeber, hvoraf har været under behandling 154, og har jeg grund til at tro at et meget større antal har været hjemsøgt, uden at tilfældene, der for det meste har været af det lettere slag, er kommet til min...

1872 - Collett

Ligesom i det foregående år således har også i 1872 skarlagensfeber været den epidemiske sygdom der har havt stærkest udbredning og størst indflydelse såvel på den såkaldte epidemiske konstitution, som på mortalitetsforholdene. Under behandling for denne sygdom har ialt været 169, mod 150 i forrige...

1874 - Collett

Det er oftere fremholdt at den på Vestlandet herskende nervefeber må være af en anden slags end den på Østlandet. Efter beskrivelsen at dømme synes den nemlig at være langt mere contagiøs end f.ex. i Kristiania.

1875 - Collett

Sundhedstilstanden var i 1ste halvår 1875 slet, på grund af den usædvanlig stærkt udbredte lungebetændelseepidemi. I sidste halvår var den ikke blot bedre, men endog god.

1876 - Collett

Inden jeg går over til korteligen at omhandle de epidemiske sygdomme, skal jeg bemærke at jeg fra 7de til 11te marts opholdt mig i Bergen, for at undersøge de på sindssygeasylerne for amtscommunens regning forpleiede uhelbredelige sindssyge, og afgive betænkning over hvilke der hensigtsmæssig kunde...

1877 - Collett

Nervefeberens optræden i dette år har næsten været sporadisk, eller som i sidste 10 år, yttret sig som små begrændsede epidemier på de forskjelligste steder af distriktet, uden at have spredt sig over større partier.

1878 - Collett

Barselfeber har i løbet af våren og sommeren hersket i et snevert strøg af Lindås præstegjeld, nemlig den nordligste del af halvøen og tilgrændsende øer.

1879 - Collett

For venerisk sygdom har iår vært behandlet en pige, der havde pådraget sig en chanker uden påfølgende secundære symptomer, og 1 kone (gravid) der led af secundær syphilis. Hun fødte senere tvillinger der døde atrophiske i løbet af 6 uger.

1880 - Collett

Det vigtigste middel, hvorved isolation kan iværksættes, er ved lukning af skolen. Ved sådan foranstaltning blive epidemien bekjendt i vide kredse, og isolation får større virkning. Forbudet mod afholdelse af gravøl overtrædes desværre altfor ofte, især ved havkysten, hvor befolkningen holder fast...

1881 - Collett

Nervefeber har som anført dette år ikke havt stor udbredning. I 1880 herskede den på Sletten, og antog jeg at den var afsluttet dette års novbr. måned, men i januar 1881 optrådte den atter i samme hus, hvor den tidligere havde hersket, idet en fra fisket hjemvendt søn indsygnede, og efter ham...

1882 - Collett

Sygdomstilstanden i 1882 må charakteriseres som slet. Nervefeber har været udbredt over enkelte dele af distriktet. Skarlagensfeber har hersket i langt videre grad end tidligere iagttaget.

1883 - Collett

Af const. syphilis er iagttaget 3 tilfælde, alle hos fruentimmer. 1 patient er behandlet i hjemmet, 2 indsendte til Bergens sygehus. En havde pådraget sig sygdommen ved smitte i Bergen, de 2 andre angive som grund smitte fra et fantefølge, der havde logeret i huset. Konen, der først smittedes, havde...

1884 - Collett

Skarlagensfeber der i 1883 herskede kun som svage efterdønninger fra den store epidemi, der begyndte i decbr 1880 og som ansåes endt i mai måned, yttrede atter en smule livskraft i 1ste halvdel af 1884, idet 17 tilfælde iagttoges.