Hjem
Institutt for global helse og samfunnsmedisin

1868 - Collett

Betændelsessygdomme have i forløbne år været mere end sædvanlig udbredte, fornemlig i 1ste halvår. Den sygdom der hyppigst har været gjenstand for behandling, har været lungebetændelse, hvoraf 23 tilfælde behandledes, og omtrent ligesåmange komme til min kundskab.

Hovedinnhold

Da lungebetændelse ikke henhøre til de sygdomme der behandles for offentlig regning, kommer kun et procentantal til lægens kundskab, så nogen statistik for denne og lignende sygdomme ikke kan tilveiebringes. Men efter de behandledes antal, og efter de erhvervede oplysninger, har jeg grund til at formode at sygdommen har været usædvanlig stærkt udbredt, samt at den har culmineret i april måned, og at den aftog stærkt ved sommerens begyndelse. Den har naturligviis været lige stærkt udbredt over hele distriktet, og at dømme efter de behandlede, meest holdt sig inden aldersklassen 1535 år, ligesom også mænd langt hyppigere have været angrebne end kvinder, i forhold som 17 til 6.

Grunden hertil kan enten være at mændene hyppigere udsættes for de skadelige indvirkninger der forårsage lungebetændelse, eller at mændenes liv ansees kostbarere end kvindenes, og de voxnes kostbarere end børns, hvorfor man hyppigere consulteres for de førstes vedkommende, end for de sidstes.

Sygdommens charakter har været streng, og dens sæde hyppigst på høire side, ofte har den samtidig indtaget begge lunger. Hvad behandlingen angår har jeg i de fleste tilfælde anvendt åreladning, og er jeg kommet til erkjendelse om at man heri har et ufeilbarligt middel til at lette eller hæve det pinefulde sting, hvorved åndedrættet bliver friere, ligesom også betændelsen i mange tilfælde strax knækkes.

Vor tids lære at lungebetændelse ikke blot kan, men også bør behandles uden blodudtømmelser, er visselig blot begrundet i en utidig frygt, og ikke overensstemmende med det rette. Ved enhver betændelse i de ædlere organer anseer jeg blodudtømmelser for et hovedmiddel, som aldrig bør undlades at bruges, uden specielle contraindicationer forbyder dem.

De gastriske sygdomme, cholerine og diarrhoe, have i sommer og høstmånederne været særdeles hyppige, hvorfor også sygdomsconstitutionen på den tid har været catarrhalskgastrisk. Disse sygdomme har været udbredt over hele distriktet, og fornemlig hersket epidemisk i Mangers præstegjeld (i den yttre havgård), hvor den på to eller måske flere tilfælde endte dødeligt.

En epidemi i de fjernere dele af distriktet kan nemlig ikke tilstrækkelig controlleres. Deels er veiene så lange og reisene så hårde at ikke altid underretning kan fremkomme eller de syge tilsees, deels står almuen i havdistriktet på et meget lavt trin, så de ikke holde sig de givne forskrifter efterrettelig. Heller ikke ere de til at formodes at gjøre forandringer i sit huslige stel til hygienens fremme. På grund heraf er disse yttre dele af distriktet en frugtbar mark for epidemiske sygdomme i det hele taget, og i sommer og høstmånederne specielt for de gastriske.

Fnat og skurv forekommer nu meget sjeldent i Lindås, efterat de store partier salve er uddeelt til skolerne.

Kjertelsygdomme sees oftere, dog formeentlig ikke så ofte som for 34 år siden. Grunden hertil tror jeg må tilskrives de gode åringe dette distrikt i de senere år har havt. Velstanden synes større, og levemåden som følge deraf i det store taget bedre.

For lungesvindsot er behandlet 4 patienter, hvoraf 2 i årets løb ere afgåede ved døden. At der af denne ikke ualmindelige sygdom har været flere dødsfald er sikkert nok, men jeg kjender ikke de enkelte tilfælde, da almuen tror, at denne sygdom nødvendigviis medfører døden, hvorfor de sjelden eller aldrig søge råd, når sygdommen er erkjendt.

For blegsot har jeg behandlet 6 patienter i alderen fra 16 22 år. Denne sygdom træffes oftere, men den når aldrig nogen høi grad, rimeligviis på grund af at fruentimmerne her deeltage ligeså meget i markarbeide som mandfolkene.

Cardialgier forekommer også særdeles hyppig, og årsagen tilskrives oftere overanstrængelse end diætfeil. Imidlertid forekommer den meest om sommeren, da næsten hele befolkningen er henvist til nydelsen af gammel, fra vinteren opsparet, sur melk, der har meget tilfælles med eddike.

Distriktet er unægtelig i det sidste år gået fremad i flere retninger. På grund af de sidste års rigelige afgrøde og den rigdomskilde der i 1868 for første gang efter 2030 års fravær, temmelig uventet åbnede sig inden selve distriktet, nemlig vårsildfisket ved Fedje, som også iår har gjentaget sig, og ved hvilket næsten hver arbeidsdygtig hånd har været beskjæftiget, er der kommet større velstand, og som følge deraf rørelse og speculationsånd blandt befolkningen. Hertil har også den for nogle år siden oprettede "Lindås præstegjelds sparebank" bidraget ikke så lidet. Levemåden er forbedret, og sandsen for flere hygieniske forhold vækket. Såfremt det såkaldte "Fedjefjordfiske" fremdeles vil slå til, hvortil man her har gode forhåbninger, vil distriktet fremdeles gå fremad, og fornemlig Lindås, hvor sandsen er vækket.

I Manger spores endnu ikke noget betydeligt fremskridt. Skjønt man der har ligeså god anledning til at høste godt af sildefisket, har præstegjeldet i det store taget endnu ikke havt de fordele som det burde, eller som Lindås har havt. De mangle endnu den indre drift, den rette foretagelsesånd. Befolkningen der er en ægte typus på den vestlandske træghed.

Af fattige syge ere behandlede i det hele 52, deraf for Lindås fattigvæsens regning 40 og for Mangers 12. Den hjælp som 1 distriktslæge kan yde i dette vidtløftige distrikt, må naturligviis være høist utilstrækkelig. Epidemisk syge kan sjelden tilsees oftere end hver 8de dag, og når tilsynet skee for privat regning, må den syge lade sig nøie med et lægebesøg, da selv den meest velstående bonde kvier sig ved udbetalingen af 23 spd, og må lægen således, hvis han vil handle i sin egen interesse og til de syges gavn, practisere meget for intet, og stadig renoncere på en stor deel af sit tilgodehavende.

Jo større afstand derfor mellem lægen og den syge, des sjeldnere blive reiserne, og behandlingen må indskrænke sig til consultationer i lægens hjem. Disse blive også for hvert år hyppigere, hvilket er godt, forsåvidt det røber påskjønnelse af lægevirksomheden, men en lidet ønskelig tingenes orden, når consultationen skeer ved mellemmænd (på 2de og 3die hånd), da man på grund af mangelfulde oplysninger sjelden kan være overbevist om diagnosens rigtighed. Den nytte de yttre dele af distriktet har af lægen, er derfor for intet at regne, og er dette også en væsentlig grund til at sandsen for hygienisk forbedring der ikke er vakt.

Af jordemødre findes blot 1 i Lindås, hvis benyttelse er i stadig tiltagende. En væsentlig hindring for hendes virksomhed er at hun til fjernere dele af distriktet blot blive afhentet i yderste nød, hvor naturen ikke længre kan hjælpe sig selv. Her bliver altid hjælpen vanskelig, og udfaldet problematisk. Når der efter sådanne besværlige fødsler kommer sygdom og svaghed, gives gjerne jordemoderen skylden.

Her er forholdet mellem de såkaldte hjælpekoner og jordemødre det samme som mellem kvaksalvere og læger. Den kyndiges arbeide kritiseres af den ukyndige, eller indbildte kyndige, og en sådan kritik vinde altid indgang hos den uvidende almue. En kvaksalvers virksomhed er i og for sig skadelig, men blive det dobbelt derved at han directe modarbeide de examinerede læger. Da erfaringen har vist at ingen slår ind på kvaksalverens "levevei", uden han er begavet med en flydende tunge, og gode anlæg til charlataneri, må Stortingets beslutning angående kvaksalverloven ansees for høist uheldig, og den virkning den vil komme til at udøve på dette og lignende distrikter, vil blive skadelig, modsat af hvad Stortinget synes at vente.