Hjem
Institutt for global helse og samfunnsmedisin

1839 - Peter Kloumann

Nordhordland legedistrikt, som ble etablert i 1837, omfattet hele strilelandet fra Os og Sund i sør til Masfjorden i nord. Distriktslegen, som bodde i Bergen, hadde ansvar for ca 40 000 innbyggere. Peter Klouman var den første distriktslegen i Nordhordland. Han var distriktlege fra 1837 til 1841. Medisinalberetningen fra 1839 er den aller første fra Nordhordland.

Hovedinnhold

Medisinalberetninger fra Nordhordland - 1839Typhøs feber har grasseret omtrent det hele år igjennem. I det hele har jeg i årets løb behandlet 120 lidende af denne sygdom, deraf 4 døde. Men de angrebnes tal har været større, da forinden anstællen til lægehjælp have været førede for et befængt sted, i almindelighed flere have allerede overstået eller været bortrykkede af sygdommen, ligesom den også formodes at have grasseret på steder hvortil ingen lægehjælp er bleven organiseret.

Efter de samlede oplysninger synes den vel undertiden at være opstået hos de først angrebne uden smitte, formedelst de almindelige individuelt virkende potenser, men i almindelighed er det godtgjordt at den med smitte er bragt fra sted til sted; og er først eet menneske i et huus angrebet, så bidrager såvel husenes beskaffenhed som folkenes forhold til smittens udvikling og udbredning.

Hver husbonde har nemlig blot 1 liden, arm stue, hvor ureenlighedene driver vidt, og hvor ingen luftudskiftning sågodtsom finder sted, da vinduerne aldrig åbnes, ovnene ere bilæggere, og røghullet (ljoren) holdes lukket såmeget muligt. I sådanne stuer tørrer de våde klæder, opbevares en deel af madvarene og opholde sig hele familiene med tjenstetyende, syge og friske om hinanden. Især i de nærmest mod havet liggende bygder ligge mange sådanne huse sammenklyngede, hvormed samqvemmet bliver hyppigere, uden at afhold fra de befængte huse iagttages.

For uden at disse omstændigheder særdeles må begunstige en epidemisk udbredning, er der endnu andre, som bidrage dertil. Der hersker nemlig den skik at beholde ligene af de døde, uanseet af hvilken sygdom de ere døde, og uanseet årstiden, inde i den samme stue flere dage, ofte lige til begravelsen, og i samme stue samles ligfølget.

Blive tjenstfolket syge, flytter de ofte gjerne til deres pårørende. Ved sådanne anledninger har epidemien flere gange viist sig at være bleven udbredt. Den grasserer derfor også fast uafbrudt, da den standset på et sted, allerede er forplantet til et andet.

Til sporadiske tilfælde af febris nervosa, hvoraf med de ovenanførte omstændigheder contagier kunne udvikle sig, kan folkene, arbeids og landmænd give anledning, da de på deres søture lide meget med hårdt arbeide, kulde og væde, og desuden dertil en ofte yderligen slet kost og forpleining. Ellers synes climatet just ikke at kunne begunstige den mere her end på andre steder i landet.

Den grasserede i forrige år som almindeligen stærkest i vintermånederne, hvortil årsagen må kunne søges deri, at de store fiskerier drives på denne tid, og deri at folk, når de på denne tid ere hjemme, holde sig mest inde i husene. Den stærke vinterkulde har vel i disse egne en skadelig indflydelse på helbreden, men vinteren var i 1839 mild. Folk i bedre huse angrebes sjelden (i Sanvig blev ingen), og hos sådanne vides ikke exempler på at den har yttret sin contagiositet, hvorimod denne hos bønderne, på grund af deres tarvelige huse, ikke ganske vil kunne forhindres, så vil den forhåbentligen meget indskrenkes, når det, der ovenfor er anført, som bidragende til smittens udvikling og udbredning, bliver almindeligen undgået, hvilket dog hidtil formedelst almuens ligegyldighed og gjenstridighed, har mødt vanskeligheder på de fleste måder, og måske kunde udfordre nogen medvirkning, især fra præsterne.

Rubeola udbrød i november måned i 2de isolerede huse på gården Hoop i Fanøe præstegjeld, og angrebes 9 børn hvoraf 1 døde, men uden at udbrede sig til andre steder.

For venerisk syge ere i forrige år 23 personer indlagte på sygehuset, deraf da 2/3 parten fra Strudshavns annexsogn, hvilket har en fattig og noget demoraliseret almue, flere skibshavne, og på grund af storheden og fiskehandelen, hyppigt samqvem med byen. Det oplyses ikke sjelden at vedkommende der have hentet smitte på første hånd.

Radesygen synes ikke at være hyppig. I afvigte år indlagdes for denne 5 mennesker på sygehuset, og selv har jeg ingen havt under behandling.

Andre hudsygdomme ere almindelige, i særdeleshed fnat, hvorfor dog sjelden søges lægehjælp. For uden den indflydelse som den idelige fiskespise har på disse sygdomme, bidrager også klædedragten sit, da uldskjorterne, som ellers her ere nødvendige, afsætte nogen ureenlighed på huden, da de kun sjælden vadskes.

Af spedalske ligge der fra Nordhordlehn 27 på St. Jørgens hospital, og 27 opholde sig på landet.

I hele distriktet er ingen examineret gjordemoder. Antallet af dødfødte og inden 24 timer efter fødselen døde børn er 45.

I året 1839 var efter vaccinationsprotocollernes opvisende 467 børn vaccinerede. Antallet på de i Sandvigen vaccinerede vides ikke, da vaccinationen der udføres af byens vaccinateur, hr. brigadelæge Møller.

Når undtages den ovenomtalte typhøse feber og den ovenomtalte rubeola, have såvidt vides, ingen epidemiske sygdomme grasseret i forrige år.

Det bergenske climat er for de fleste lægemers constitutioner sundt, og folk der have anledning til at spare deres helbred, befinde sig i almindelighed vel. Der er exempler på at folk der på Østlandet have været høiligen plaget af rheumatisme, ere blevne bedre ved opholdet i denne egn.

Af sporadiske tilfælde falde ikke mange mærkelige i districtslægens praxis, da disse i almindelighed behandles på sygehuset. Blandt sådanne kan jeg anføre en phimosis, efter sigende congenita, hos en 8 års dræng, hvor der (efter hånden) havde dannet sig urinsteen under forhuden, hvilke siden fandtes at være 14 i tallet og at veie 1 1/2 quintin. Efterat forhuden var kløvet efter hele længden, og hjørnerne af den indvændige hud, som ved irritationen af stenene var bleven stiv som læder, og stak frem i såret, vare afklippede (stenene udtagne), og passende midler til at blødgjøre den indvændige hud forordnede, måtte patienten overlades til faderens pleie. Da han ikke senere indfandt sig hos mig, har jeg måttet lade mig nøie med en underretning gjennem andre om, at han skal være bra.