Om maden vi nyde (28.september 1857)

Ethvert levende væsen har fra fødslen krav på næring, og har naturen viseligen indrettet det således at den føde, der er det skabte tjenligst, af det algode forsyn strax er samme budt. Således finde også barnet, idet det skuer dagens lys, melken, dannet som det sig tjenligste fødemiddel, da den foruden at indeholde alle nødvendige bestanddele for ernæringen, tillige er den, for de endnu svage fordøielsesredskaber, letteste kost, og bedrøveligt er det at mennesket, der skal være det eneste fornuftvæsen, viser sig så lidet fornuftig at det istedetfor at indskrænke sig til det af naturen anviiste bedste fødemidel, strax lægger vind på at pakke i den endnu svage mave en heel hoben forskjelligartet føde, der kun kan virke skadeligt, og istedetfor at ophjælpe kræfterne tjener til at nedbryde dem ved at svække fordøielsen, det påtagelig vigtigste i hele organismens huusholdning, og således lægger grunden til senere, så godt som uhelbredelige sygdomme, og altfor ofte forkorter livet.

Den masse dødsfald som indtræffe inden det 1ste år er tilbagelagt, kan nemlig for en stor deel deels tilskrives mængden af, deels den for den endnu svage barnemave uhensigtsmæssige føde, hvormed den overfyldes, og kan jeg således ikke lægge forsamlingen nok på hjertet, hver i sin kreds, at virke til at det nyfødte barn, ligetil naturen gjennem tændernes udbrud viser nødvendigheden af en solidere føde, sålænge modersmelken er tilstede i tilstrækkelig mængde, hvorom man kan overbevise sig ved barnets trivsel og ro, da så godt som udelukkende holdes til denne kost, idet man som hjelpemidler, hvor disse behøves, kun må ty til komelk blandet med vand og en liten tilsætning af sukker, eller en let kavringegrød eller meelgrød, hvortil for fordøielsens skyld også bør sættes lidt sukker.

Vandet og sukkeret bør sættes til komelken fordi den i naturlig tilstand er for feed og for lidet sød, hvorved den bliver for kraftig for det spæde barn, og forholdet bør i det første 1/4 år være 2/3 vand til 1/3 melk, i det 2det 1/4 år 1/2 deel af hvert, i det næste 1/4 år 2/3 melk til 1/3 vand, og først i det sidste fjerdingsår kan komelken gives ublandet. Befølges den her anviiste fremgangsmåde, og tages melken af en ko der har båret samtidig med konens nedkomst, og jævnligen af samme ko, vil mere end een vågenat for moderen spares, og mere end eet utriveligt og uroligt barn skaffes ro og trivsel. Og har jeg mere end een gang havt den tilfredsstillelse, at jeg blot ved at ordne barnets levemåde har bragt sundhed og ro i sygeligheds og uros sted. Det kan vistnok, men dog sjeldent, hænde at moderen enten slet ikke har melk, eller ikke tilstrækkeligt, eller endog af en for barnet mindre god beskaffenhed, i hvilket fald man som første hjelpemiddel må ty til den omtalte blandede komelk, bygsuppe, let grød osv., men her gjælder det at påse at varmegraden er som nymælket melk, og det givne fri for all syrlighed, fordringer som umuligt kan tilfredsstilles under brugen af tåter.

Den nyere tids videnskab, chemien, har nu ved at opløse melken i sine enkelte bestanddele, viist at den beståer af de for livet og ernæringen absolut nødvendige stoffe smørstof, ostestof og det i vallen opløste melkesukker, der i de senere solide fødemidler erstattes af stoffe, der stå disse så nær, at man næsten kan sige dem at være samme stoffe, om end deres lidt forskjellige sammensætning berettige dem til andre navne. Vore kornsorte bestå således fornemmelig af stivelse, sliim (glutin), lidt olie og salte; kjødt af fedt, fibrin, stivelse og salte; fisk af fibrin, meer eller mindre fedt og salte; potetes af stivelse og sliim; og kun sådanne ting der indeholder flere eller færre af disse bestanddele, ere berettigede til at kaldes fødemidler. I modsat fald blive de kun bugfyld der, som uskikkede til ernæringen, kun kan overlæsse og svække fordøielsesredskaberne.

Det følger nu af sig selv at det næringsmiddel som i mindste mængde indeholder meest næringsstof, er det bedste, og ståer derfor i næringsmidlernes række de af dyreriget tagne øverst, og for disse ståer igjen oxekjødet som første representant. Derefter kommer fiskespiserne, og naturligvis de fedeste sorter først. Nu kommer melken, derefter kornsorterne og rodfrugterne, og her er stedet at gjøre opmærksom på en udbredt dyrkning af de forskjellige slags rodfrugte og kål, samt flere sorter bær, da disse samtlige afgive en såvel sund som nærende føde, og ville skaffe en passende afvexling i de ellers altfor ensformige daglige fødemidler, og kunne af næsten enhver fremskaffes uden synderlig opoffrelse. Det gjelder her nemlig kun et tiltag, og sagen vil senere gå af sig selv.

Spørger vi nu hvorledes sagen stiller sig her i præstegjeldet med hensyn til fødemidlerne, bliver svaret strax at de kraftigste og meest nærende sager som kjød, fisk, smør, ost og æg vandre til byen eller handelsmanden for at gjøres i penge, og at føden indeholder i det hele taget vel liden afvexling, idet kosten dag ud og dag ind beståer af fersk, bugnet og saltet fisk, deels med, deels uden lever, sild, deels fersk, deels saltet, mort, grød og suur melk, og om sommeren lidt nok af den sidste, melkesuppe, fladbrød, fornemmelig bagt af havre, og slutteligen potetes.

Det mangler imidlertid ikke at samtlige disse sager indeholder næringsstof nok, og tilberedt på rette måde kan levere en sund og kraftig føde, og det ståer desuden i Eders egen magt, ved dyrkning af havefrugter, bær og fornemmelig ved en omhyggeligere og mere videnskabelig dyrkning af Eders jord, at erstatte det manglende. Men hvad der fornemmelig gjør Eders mad mindre sund og mindre nærende, er den mangel på reenlighed der finde sted ved tilberedningen, idet de samme gryder, uden tilstrækkelig reengjøring, benyttes til tilberedning og kogning af de forskjelligste slags fødemidler, hvorved såvel gryderne, madkjørlerne som selve maden ofte frembyde et skue, der i sandhed er mindre end indbydende og madlyst vækkende for beskueren.

Meest opmærksomhed fortjene imidlertid de fødemidler der ikke kunne spises ferske, men deels bugnede, deels røgede, deels saltede skulle opbevares til kommende tider, deels afhændes til andre. Her finder nemlig en uvorrenhed i behandlingen sted, som det er både skam og skade der ikke bliver rådet bod på, idet føden med hensyn til nærende egenskaber taber utroligt ved enten at surne eller harskne, ikke at tale om at et bedragerisk forhold finder sted, når man falbyder og sælger bedervede istedetfor friske fødemidler, hvorfor man desuden efter loven både kan og bør drages til ansvar. Jeg behøver her kun at nævne den tilstand, hvori den så kaldte saltede mort og sild som oftest findes, når den falbydes, og mig forekommer det at være en mærkelighed at politiet i Bergen ikke oftere end tilfældet er, fåer tag i de halvrådnende spedhaler som herfra bringes til torvs.

Slutteligen vare nu Eders børns maver anbefalet til en mindre overlæssen, og så lidet bekjendtskab til tåterne som muligt, og de forhånden værende fødemidler til en reenligere og omhyggeligere behandling.