1875 - Collett

Dødeligheden var ligeledes usædvanlig stor. De begravedes antal udgjør i Lindås 140, i Manger 108 og i Herlø 72, tilsammen 320. Folkemængden udgjorde ved årets udgang ialt 15103 mennesker, og beregnet derefter var dødeligheden 21,18 p.m.. I de enkelte herreder udgjorde den: Lindås 18,02 Manger 23,1 Herlø 26,8.

Grunden til denne store forskjel i dødeligheden i distriktets forskjellige herreder må væsentlig tilskrives tilfældige omstændigheder. Dernæst har ganske vist de ved havet herskende, slette hygieniske forhold sin store indflydelse under en epidemi af lungebetændelse, thi sygeværelserne er i almindelig overfylte, skidne og usunde, og sygepleien, der ofte er høist uforstandig, derhos mangen en gang tvertimod sin hensigt.

Også mangel på lægehjælp kan gjøre sit. Øigarden og især Herlø er i så henseende uheldig situeret under epidemier, hvor omkostningerne for lægetilsyn ikke udredes af det offentlige. Da afstanden mellem Herlø og min bolig i Lindås er dobbelt så lang som veien til Bergen, og derhos langt besværligere, søges som rimeligt kan være, den private lægehjælp de få gange den kan ansees nødvendig, fra Bergen. Men denne er både kostbar og høist utilstrækkelig. Følgen heraf er at en epidemi af lungebetændelse, hvor efter min meening såmeget beror på en tidlig behandling og omhyggelig pleie, på et sådant sted virke langt mere dødbringende end i de mere fremskredne, og med hensyn til lægehjælp bedre stillede distrikter.

Førend jeg går over til nærmere at beskrive de enkelte epidemiske sygdomme, må jeg oplyse om at jeg fra midten af august til midten af october selv led af gigtfeber, og at jeg i begyndelsen og slutningen af dette tidsrum kun foretog nogle få høist nødvendige reiser, forsåvidt jeg var istand dertil, og forøvrigt ved consultationer betjente en del syge. Derfor findes på sygelisten kun nogle få opførte for resp. måneder.

Nervefeber har jeg selv ikke observeret dette år. Dog skal i september måned under min sygdom være forekommet 6 tilfælde på gården Hauland i Herlø. Disse bleve, efter amtmandens anmodning, tilseede 1 gang af dr. Kl. Hansen i Bergen, som stillede denne diagnosen. Alle restitueredes efter forholdsvis kort tid, og sygdommen greb ikke om sig.

Strubehoste er forekommet sporadisk. Under behandling har været 3 med 2 døde. Desuden er af sognepræsten i Herlø opgivet 6 dødsfald af denne sygdom, og skal sygdommen efter hans udsagn, have hersket med enkelte tilfælde over hele Øigarden. At jeg ikke er nærmere bekjendt med det rette forhold er ikke underligt, når man betænker at det blive umuligt for en fjerntboende læge at kunne yde sin hjælp ved en så hurtigdræbende sygdom som croup. De foregående år, da den herskede ligeledes epidemisk i Herlø, modtog jeg stadig rekvisitioner, og reiste snarest muligt til de syge, men kom altid for sent, da det viste sig at sygdommens natur ikke var erkjendt før høidepunktet var nået. Senere har jeg overgivet sognepræsten en del medicamenter til udlevering efter forskrift, og skulde disse være benyttede af flere, hvoraf 6 ere døde, og enkelte efter sigende helbredede. Skjønt ingen sikkerhed haves, finder jeg ingen grund til at betvivle diagnosens rigtighed, hvorfor disse 6 dødsfald ere opførte på listen.

Lungebetændelse har været årets mest forherskende sygdom, og givet sygdomsconstitutionen en bestemt inflammatorisk charakter. Hele distriktet har været hjemsøgt, ligesåmeget ude ved havet som inde ved fjordene. At den ualmindelig store mortalitetsprocent væsentlig skyldes denne sygdom, har jeg foran fremhævet. Jeg har dels havt under behandling, dels en enkelt gang tilseet, og dels været consulteret for 94 tilfælde, et tal der må flerdobles hvis distriktets samtlige angrebne skulde angives.

Behandlingen af denne sygdom har i tidens løb undergået mange forandringer. I de senere år ere den blevet mere og mere indifferent, og flere yngre læger skal blot behandle den med subcutane morphinindsprøitninger(!). Er dette følgen af vor tids dybsindige videnskabelige forskning? Selv høre jeg til den gamle skole og tror på en indgribende fornuftig behandlings gavnlighed, især i sygdommens begyndelse. Således er pneumoni en af de få sygdommer, hvori jeg hos yngre stærke individer anvender en kraftig åreladning, som ikke blot lindrer det pinefulde sting, men også i tide brugt ofte couperer sygdommen.

For også selv at komme efter spedalskhedens ætiologi, har jeg samlet slægtregistre for flere af de antegnede, og søgt at forfølge slægten opover sålangt som muligt. Dette viser sig imidlertid at være et høist vanskeligt arbeide, da der blandt bønderne ikke findes slægtsnavne, og mange desuden er uvillige til at opgive sine afdøde spedalske slægtninger. Jeg har også undersøgt hvorvidt sygdommen i de enkelte tilfælde kan være opståede ved smitte, men ikke opnået at få constateret sikkert et eneste tilfælde. Dog vil jeg for nærværende hverken nægte eller påstå en sådan årsags mulighed. Det vilde være gavnligt om der lå noget til grund for smittetheorien, thi jeg anser den for et vigtigt hjælpemiddel til forbedringen af den offentlige hygiene i landdistrikterne. Derfor fremhæver jeg den atter og atter i sundhedskommissionerne, og skal forhåbentlig med tiden kunne drive gjennem at gang og sengklæder efter afdøde spedalske kan sælges ved offentlig auction som skik og brug har været, men at de enten opbrændes eller idetmindste undergår en forsvarlig renselse før de tages i brug af de afdødes arvinger. Kunde gjennemførelse heraf fremtvinges ved lov, vilde, hvis smittetheorien har noget værd, de spedalskes antal upåtvivlelig aftage.

Af chirurgiske operationer ere foretagne: 1 amputation af hF8íire underarm tet ved albueleddet, grundet ved det nedenforliggende partis knusning i en torvmaskine. Patienten helbredet. 2 bortrivninger av indgroede negle. 3 punctioner ved hydrocele. 1 reposition af luxeret skulderled 4 uge gammelt, 1 do. i friskt tilfælde. 2 operationer for paraphimosis, og 1 taxis ved incarcereret hernia ingv. Efter repositionen fremdeles incarcerationspl., som først hævedes 5 dgr. senere ved hjælp af flere gange daglig gjentagne store indsprøitninger.

I hygienisk henseende gjør Lindås fremdeles gode fremskridt, og håber jeg at hele distriktet herefter vil gå frem når de i slutningen af året approberede sundhedsregler begynde at virke. Fra de fleste steder yttres tilfredshed, og vises en prisværdig attrå til at efterkomme dem. Strengt at gjennemdrive dem i det første år kan vanskelig gå an, især fordi der har hersket en sørgelig pengemangel. Lidt efter lidt ville de dog få indpas.

Levemåden er som før ensformig, kanske i end høiere grad nu end tidligere, da almuen virkelig har lidt under mangel af sild. På grund af de forholdsvis høie priser på saltet fisk og sild har kun de bedre stillede familier været forsynet med "saltvarer". De fattigere har enten intet havt eller slettere og billigere sorter. Næringsmidlerne have derfor kun været havre, potetes, caffe, sur melk og tildels brød. For at erstatte den manglende sild, er der i husholdningen medgået større kvanta smør end tidligere.