Hjem
Institutt for global helse og samfunnsmedisin

1872 - Collett

Ligesom i det foregående år således har også i 1872 skarlagensfeber været den epidemiske sygdom der har havt stærkest udbredning og størst indflydelse såvel på den såkaldte epidemiske konstitution, som på mortalitetsforholdene. Under behandling for denne sygdom har ialt været 169, mod 150 i forrige år. Og tror jeg at det sande antal angrebne udgjør henimod 250. En mængde angrebne har således været uden behandling, og falde broderparten heraf på de længst bortliggende dele af distriktet, nemlig Herlø og en del af Manger præstegjeld. Som døde af skarlagensfeber er opgivet af præsterne 39, deraf uden behandling 14.

Hovedinnhold

Af foranstaltninger mod epidemiens udbredning må fornemmelig fremhæves lukning af skoler på de angrebne gårde. Derved indskrænkedes for en væsentlig del dens videre gang. Da den var en umiddelbar fortsættelse af den i min forrige medicinalberetning omhandlede epidemi, har den havt samme karakter som hin. Exanthemet har været rigeligt, og som oftest iagttaget, halsaffectionen betydelig, dog har ikke diphterit været iagttaget så hyppig. Feberen har været stærk, afskallingen rigelig. Af complicationer har vattersot været tilstede i omtrent 1/4 part af de behandlede tilfælde. Glandelhævelser og glandelabscesser have været stadige ledsagere, ligesom purulent øregangsudflod, der dog ikke vides at have forårsaget vedvarende døvhed.

For lungebetændelse have været behandlet 61 med 7 dF8íde. Den har altså dette år været mere end almindelig udbredt, såmeget mere som jeg har grund til at antage at såvel de angrebnes som døde antal er adskillig større end anført. Dette fremgår væsentligst deraf at for denne sygdom er behandlet ganske få i Manger og ingen i Herlø. At også contagiet her spiller en, om end ubetydelig rolle ved sygdommens omsiggriben, synes jeg også iår at have havt flere beviser for. I 3 forskjellige familier har således flere individer været angrebne, i den ene 5 næsten samtidig, i de 2 andre 3 og 4 i løbet af 8 dage, en efter en. Om end sygdommen af og til viser sig smitsom, kan man dog ikke sige at den udbreder sig ved smitte som nervefeber, skarlagensfeber etc. Den opstår stadig ved forkjølelse, især ved uforsigtighed i klædedragtene, under større temperaturforandringer vår og høst.

Syphilis har i dette år atter vist sig her, rigtignok blot med 1 angreben. Da sygdommen i dette tilfælde ene og alene tilskrives en fattigkommissions uforsigtighed, skal jeg nærmere omhandle samme årsag. En ældre enke på gården Sætre i Manger, om hvis sygdom jeg blev consulteret, befandtes ved undersøgelsen i april måned at være temmelig stærkt angreben af constitutionel syphilis. Hun blev strax sendt ind til Bergen sygehus hvor hun behandledes i 3 måneder.

Årsagen til hendes sygdom var følgende: Ved juletider 1870 havde hun taget til opfostring fra Bergens fattigkommission et 5 uger gammelt uægte barn, hvis moder sad på tugthuset. Barnet var da sygt og svagt, og havde et udslet på flere steder af legemet, som under hjemreisen og efter samme tiltog med rivende hurtighed, især omkring genitalia, munden, på lårene, hovedet og ryggen. Det døde efter 8 dages forløb. I denne tid blev det pleiet og madet ene og alene af fostermoderen, som ikke nærede megen frygt for at barnets sygdom kunde være smitsom.

Omtrent 4 til 6 uger efter barnets død mærkede hun tubercula mucosa om anus og genitalia, som da jeg tilså hende i april var tilstede i overvættes mængde, ligesom halsaffectioner og alopecier var betydelig. Om dette tilfælde, samt om det uforsvarlige ved at udsætte syphilitiske børn til opfostring på landet, tilskrev jeg Bergens fattigkommission, som fremlagde lægeattest for at barnet kun led af en let uskyldig catarrhalsk stomatit. Senere oplystes at barnets moder havde været behandlet for const. syphilis strax før conceptionen, hvorved min påstand blev taget tilfølge, og fattigkommissionen måtte refundere udgifterne ved enkens kur. At ikke flere blandt hendes store familie, der i længre tid havde delt værelse og tildels seng med den syge, bleve angrebne, må kaldes et stort under.

De spedalskes antal udgjorde ved årets udgang 41. De nye antegnede vare 12, hvoraf 1 var udskreven (rømt) fra Pleiestiftelsen No. 1, og 1 fra Lungegårdshospitalet. De udgåendes antal var 8.

Modvillien mod at indlægges på Pleiestiftelsen No. 1 synes at tiltage år for år, og som grund anføres at den der engang er indlemmet i stiftelsen, nægtes tilladelse til at gjøre kortere besøg til hjemmet, selv for at se sine nærmeste ved deres dødsleie. Denne bestemmelse har fremkaldt, og vil hos mange fremkalde mindelsen om et fængselsliv. Den er en årsag til at flere pladser i stiftelsen stå ledig, og af den grund vil få spedalske fra dette distrikt af egen fri villie søge om optagelse. Det er i almindelighed under den yderste nød, når arbeidskraften svigter, og når fattigvæsenet, som rimeligt er, nægte sin hjælp, at man finder sig i indlæggelsen. Hvis bestyrelsen vilde vise sig mere tilbøielig til at tilstede kortere besøg i hjemmet, vilde snart alle pladser blive optagne, og stiftelsen blive betragtet som en velsignelsesrig indretning, hvad den i sandhed er.

For sindssygdomme har været tilseet 2. Den ene var en ældre kone som i et anfald af melancholia havde gjordt selvmordsforsøg ved at skjære sig med en stump kniv i struben. Hun blev forbunden og sendt på sindssygeasyl. Samt 1 pige der var afsindig. Hun er fuldstændig helbredet. Antallet af de sindssyge der er udsat i privat forpleining i dette distrikt, udgjør ialt 16, deraf 2 alene for fattigvæsenets regning, og 14 for amtscommunens, mod refusion af 1/5 part af vedkommende fattigvæsen. Af disse 14 er 10 hjemmehørende i distriktet og 4 udenfra. Disse 4 bleve som uhelbredelige udtagne af asylerne og gjennem mig udsatte i Lindås, da der i deres hjembygder ikke kunde opdrives forpleiere.

Af omkomne på voldsom måde er 4 druknede. 1 kone har begået selvmord ved drukning. Derhos er 1 kone myrdet af sin mand. Årsagen var jalousi, hun blev skudt på nært hold og truffet i baghovedet. Døden påfulgte momentant. Umiddelbart derpå dræbte manden sig selv ved at overskjære struben.

Veirlaget var det hele år godt og begunstigende for vegetationen. Forsommeren var varm og tildels fugtig, eftersommeren og høsten varm, tør. Året var for dette distrikt et kronår, specielt var hømængden større og kvaliteten bedre end i de sidste 10 år. Det samme var tilfældet med potetesavlingen, medens kornavlingen var som i et godt middels år.

Som følge heraf er nu den almindelige velstand større, ligesom levemåden, der dog vanskelig kan forandres fra det tilvandte stel, er bedre og sundere på grund af produkternes bedre kvalitet. I sådanne kronår spores snart at der mangesteds er sands for bedre hygieniske forhold. Hvor der er fattigdom, elendighed og kamp for det daglige livs udkomme, kan man ikke gjøre sig forventning om forbedringer i stellet. Først når kampen ophører, når næringsmidlerne tilstrømme rigeligere, når lønnen for arbeidet øges, enten det sker ved dagløn eller forøget production, viser der sig en stor forandring i den almindelige modløshed, der yttrer sig blandt andet ved strilernes bekjendte træghed, må vige pladsen for livslyst og arbeidskraft. Nye større bygninger opføres, flere bekvemmeligheder indrettes, og gårdsdriften udvides og forbedres.

Under sådan tilstand får man villigere ører både i og udenfor sundhedskommissionerne, og mangt et vink eller forbillede tages til følge. Kommer de dårlige tider tilbage, vil også de hygieniske forhold med disse forandres. Dog kan man vente at de fremskridt som er gjort i disse gode år, vil blive varige, og at der ikke vil ske tilbageskridt, om der end for kortere eller længre tid skulde indtræde stilstand.

Af møder i sundhedskommission er afholdt 2 i Manger og 1 i Herlø. I begge disse præstegjeld holdtes foredrag om nødvendigheden af jordemødres ansættelse, og resultatet blev at begge formandskaber bevilgede den fornødne løn til sådannes ansættelse. Fra Manger har allerede en elev fået plads på jordemoderskolen i Bergen. Desuden ere de spedalske lister gjennemgåede, og foredrag holdte over smitsomme sygdomme, fornemmelig syphilis.