Om klædedragten (1 oktober 1856)

Som første betingelse må da opstilles ulden beklædning nærmest kroppen, uldskjorte, uldne underbuxer og uldstrømper, og det fordi ulden er een af de sletteste varmeledere vi kjende, og således berøver legemet ganske lidet af dets naturlige varme, hvorved undgåes den for helbreden skadelige raske afkjølen af legemet, når man efter anstrengt arbeide, med et stærkt svedende legeme, er nødsaget til at sidde stille, udsætte sig for Guds veir og vind eller et for raskt lufttræk. Naturen og den daglige bedrift har allerede lært befolkningen at indsee nødvendigheden heraf, og ståer således i denne henseende kun tilbage at ønske at det stof som hertil anvendes må blive af et blødere og finere slags og underkastes en hyppigere vadskning end nu er tilfældet, da uldtøi, når det er for grovt, ved den stadige gnidning letteligen fremkalder forskjellige slags hududslæt, hindrer legemets fri bevægelse, og når det er skiddent, tilstopper svedhullerne og andre for hudens virksomhed nødvendige udmundingsrør, og desuden, som erfaring altfor ofte lærer, ansamler alskens utøi.

Ved denne leilighed kan jeg ikke lægge forsamlingen nok på hjertet de sørgelige følger en, om end kun kortvarig, kasten af denne legemet tilvante uldbeklædning har, og må have, på vedkommendes helbred, og træffer det desværre altfor hyppigt i lægens lod at stifte bekjendtskab med lidende, hvis helbred er ødelagt ved en hensynsløs og utidig bortkasten af denne uldbeklædning, når skik og brug ved en eller anden høitidelig anledning fordre dette, som ved bryllup, barnedåb, dandselystighed osv.

Forælder, værger og husbondsfolk kunne desårsag ikke være opmærksomme nok på at de, der ere stillede under deres opsigt, ikke gjøre sig skyldige i denne skjødesløshed, der tidligere eller senere vil medføre de sørgeligste følger, og skal erfaring vise, at de mangfoldige onder hvorover fornemmelig den qvindelige deel af befolkningen altfor hyppigen klager, som oftest har sin første grund i en sådan begået uforsigtighed.

At den ydre beklædning afpasses efter årstiden og veiret behøves virkeligen ikke at gjøres opmærksom på. Dog fortjener hoved og fodbeklædningen at tages lidt nærmere i øiensyn. Som en gammel og gylden regel gjælder det, at holde hovedet koldt, benene derimod varme, og det af følgende grunde: jo fjernere fra hjertet en deel findes, desto mindre er samme udsat for en voldsom blodtilstrømning, desto langsommere bevæger blodet sig, der fornemmelig drives fremad ved hjertets sammentræknings evne og desto langsommere foregå livsprocesserne, stofvexlingen og varmeudviklingen. Jo nærmere hjertet altså finde det modsatte sted, og dette anvendt på de omtalte legemsdele, hovedet og fødderne, fordrer for det førstes vedkommende en lettere eller mindre varm bedækning, for det sidstes vedkommende derimod en såmeget varmere. Og fortjener herved desuden at bemærkes, at naturen allerede for hovedet har sørget for en tilstrækkelig varm beklædning, der rigtig nok afhænger meget af moden, alderen og personlige eiendommeligheder.

Indlade vi os nu på en nærmere betragtning af hvorledes almuemanden har opfattet dette forhold, ville vi desværre meget snart komme til den erkjendelse at man altfor hyppigen gåer den modsatte vei af den naturen har anviist. Her i præstegjeldet sees det nemlig at være skik og brug at man ikke kan klæde hovedet varmt nok. Selv inde i huset gå såvel qvinder som mænd stadigen med en tyk ulden hue, medens man derimod ikke tager det så nøie med benenes beklædning, når man færdes til kirken, lægger på reiser eller er på søen, efterat man først har vænnet dem hjemme til et par uldstrømper, udenpå disse et par sokker og træsko. Det hører desårsag til reglen at menigmand på søreiser i den koldere årstid stadigen klager over kolde fødder, hvorunder fodsveden er undertrykt, blodtilstrømningen til legemets indre dele fremkaldt, og grunden ofte således lagt til senere sygdomme, om end for øieblikket tilsyneladende virkningen ophører med årsagen.

Farligst er imidlertid den varme hovedbeklædning for det nyfødte og spæde barn. Hjernen lider nemlig strax efter fødslen under en stadig stærk blodtilstrømning på grund af dette organs raskt fremskridende udvikling, og vil desårsag de fleste børn, som bortrykkes inden det 1ste års udgang, befindes at være døde af hjerne eller hjernehindebetændelse, og må det desårsag ansees for en meget farlig uskik at pakke på barnehovedet således som her er tilfældet. Oplysningen er desuden på de fleste steder så langt fremskreden, at man indseer såvel det unødvendige som skadelige i børnenes linning, thi jo friere legemet er, desto lettere foregåer blodbevægelsen, stofvexlingen og ernæringen, og desto bedre befinde barnet sig.

Hvad man altså ved barnets beklædning har at iagttage, er linned nærmest kroppen, derudenpå en varm, men løs ulden beklædning, med undtagelse af hovedet, der kun bør være bedækket med en let kappe. Almindelig regel må det imidlertid være at klæde sig mere efter veiret end efter årstiden.