1883 - Collett
Af const. syphilis er iagttaget 3 tilfælde, alle hos fruentimmer. 1 patient er behandlet i hjemmet, 2 indsendte til Bergens sygehus. En havde pådraget sig sygdommen ved smitte i Bergen, de 2 andre angive som grund smitte fra et fantefølge, der havde logeret i huset. Konen, der først smittedes, havde ladet et fantebarn die sit bryst. På papillen skulde have været en chanker, der var efterfulgt af constitutionel syphilis. Uden at ville benægte at den opgivne årsag er den sande, anser jeg det dog ikke urimeligt at smitten skrive sig fra de samme kilder, som ere fremhævede i forrige medicinalberetning.
Hovedinnhold
Ved kommunebestyrelsens ensidige sammensætning er der fremavlet en oppositionsånd der har gjort sig gjældende i vigtige kommuneanliggender. Således har Lindås herredsstyrelse, ved at nægte vedligeholdelse, afvist veianlæg, som vedkommende distrikt har forpligtet sig til at oparbeide uden udgift for kommunen. Dette er såmeget mere forunderligt, som anlægget skulde forhindre 2 før existerende veie, at det i 20 år har været anseet som påtvingende nødvendigt, og at omkostningerne, ca 12000 kr, udredes af nogle få mænd. Dog er det at håbe at denne ånd snart vil svinde, og at disse sneversynte mænd vil vige pladsen for andre, der har et mere åbent blik for distriktets sande tarv.
Manger og Herlø stå endnu, væsentlig på grund af de locale forhold, længre tilbage. Dog må som begyndelsen til fremskridt fremdeles anføres, at rekvisitioner om udskiftninger indløbe i større mon end de kan tilfredsstilles. Der høres jevnlig klage over langsom gang og sen tilendebringelse.
Husfliden i Lindås står på et høiere trin end i de andre herreder. De fleste unge gutter uddannes i almindelighed i eet eller andet håndværk, fornemmelig som snedkere eller bygningsmænd, ligesom mange søge sit erhverv som sømænd. Dette sidste er også for en del tilfældet i de andre herreder, men fornemlig ved havet er not og garnbinding den eneste husflidserhverv. Herom kan ikke klages, sålænge den ikke dreies videre end til folkets eget forbrug, men den skadelige "leigehamp" (d.e. hamp, som Bergens kjøbmænd udleverer til forarbeidelse af not) lægger altfor stor beslag på både voxne og børns hænder. Ved siden af at den slags husflid kun skaffer en kummerlig indtægt (2030 øre per dag), berøver den den opvoxende slægt, der både sommer og vinter, dag efter dag, sidder fastnaglet til en bænk, den ungdomsfrekhed, den kraft og de kundskaber der i vor tid udkræves, for at man i den voxne alder kan med held virke til sin bygds fremgang og sit eget materielle velvære. Hvor der er praxis at unggutter sendes ud for at udvide sine kundskaber og få et videre syn, sporer man snart almindelig fremgang. Hvor de derimod holdes indestængt, beskjæftiget med notarbeide i en kvalm stue, sees kun åndelig og materiel stilstand.
Vel er endnu befolkningen i dette distrikt fattig og jordbunden karrig, men det er ikke tvivl om at ved udnyttelsen af de forhåndenværende hjælpemidler, hvoraf de som amtsformandskabet har stillet til rådighed, må sættes i første klasse, og ved siden af den almuen medfødte sands for arbeidsomhed og flid, vil velstand kunne afløse fattigdom, og frugtbarhed afvindes den snævre jordbund. Det gjælder kun at kundskaber meddeles og kappelysten vækkes.