Hjem
Institutt for global helse og samfunnsmedisin

1864 - Collett

De dødes antal udgjøre i det hele 280 eller omtrent 21 1/2 af hvert 1000. Heraf falder forholdsviis det største antal på børn under 1 år (omtrent 1/5 part). Epidemiene have krævet det mindste antal. Dødsårsagerne kjendes af mig kun for 37 dødes vedkommende.

Hovedinnhold

Typhus herskede her allerede det foregående år, og om end tilfældene vare færre i slutningen af året, var dog characteren strængere. Dette var også tilfælde i 1864. I forhold til de angrebnes antal, var dødeligheden størst i årets første 3 måneder. Af den medføiede sygeliste sees at sygdommens udbredning tiltog til og med april måned, som viser et antal af 65 angrebne, og at den siden aftog, men dette er blot tilsyneladende; at der nemlig i marts måned blot ståer opført 10 syge, er af den grund, at der fra den 9de ingen reiser bleve foretagne, da jeg selv blev angrebet af sygdommen. Altså ere disse 10 tilfælde antegnede i løbet af 8 dage.

Den 3die april begynte den af departementet hidsendte læge, cand. Kinck at fungere. Da antegnedes de ovenomtalte 65 tilfælde. Af disse vilde rimeligviis, hvis jeg havde været frisk, en stor deel kommet på marts måned; omtrent 27 (når det regnes 9 for hver uge) vilde gåe fra. Altså vilde det sande antal været omtrent for marts 37 og april 38. Sygdommen vilde således, efter hvad listen udviser, have culmineret i juli.

Af børnekopper viste sig spor her, men blot i Mangers præstegjeld, idet 1 mand blev hjemført syg fra nordre fiskedistrikt (i bedring), og 2 tilfælde viste sig på en gård, hvor hjemvendende fiskere oftere overnatter; den ene et uvaccineret barn, den anden en pige, 14 år gl.; ingen døde. På de angrebne steder bleve alle vaccinerede, og vaccinationen forøvrigt sat i gang over hele distriktet.

Kighoste herskede ligefra sommeren i overordentlig stærk grad over hele Lindås præstegjeld, men da den ikke viste sig dødelig, samt de forsigtighedsregler, som jeg mangfoldig gange lagde almuen på hjerte, viste sig frugtesløse, anså jeg reiser overflødige, og lod desårsag sygdommen have sin gang. Mod slutningen af året aftog tilfældenes hyppighed, men viste sig også meget mere dødelig, idet den compliceredes med pneumoni og acut bronchit, da forældrene, selv i de koldere dage, gjøre sig liden eller ingen umage for at holde sine syge børn inde i huset. Et par sådanne tilfælde behandlede jeg, og ere de antegnede under sine følgesygdomme.

For cholera nostrae er opført 13 syge, alle i november måned. Den yttrede sig blot på en eneste gård i Østreim sogn, og tilskrives smitte fra en fra Bergen hjemkommende mand, der skulde være død under de samme symptomer (choleralignende). Tildeels før, men især efter hans begravelse, udbredte den sig, så jeg var tilbøielig til at antage det hele for en forgiftning efter nydelsen af stoffe som gammelost eller a.s., men også personer, der hverken havde været tilstede ved begravelsen, eller nydt noget af traktementet angrebes. Sygdommen yttrede sig med qvalme, brækning, heftige mavesmerter, diarrhoe og afkræftelse. Foruden den omtalte, fra hvem sygdommen skulde være kommet, døde 1 mand.

Af kjertelsyge findes her en mængde børn, som rimeligt kan være, hvor mange mennesker ere sammenstuvede i småe usunde stuer. Følgesygdommene, arthrocacer og tuberkulose ere også særdeles hyppige. Af phthisis er i årets løb mig bekjendt afgået 2 ved døden. Hos den ene var sygdommen nedarvet, hos den anden en følge af uforsigtighed.

For cancer ventriculi har jeg en ældre mand under behandling, det eneste kræfttilfælde jeg hidtil har seet i distriktet.

For blegsot har jeg havt 3 under behandling. Denne sygdom træffes af og til blandt almuen, hyppigere sees den hos de fåe conditionerede familier.

Af obstetriske operationer ere foretagne: 1 tangforløsning 3die døgn efter fødselens begyndelse. Indicationen var eclampsia, gunstigt udfald for moderen, barnet dødt. 1 embryotomi på en 33årig kone for 3die gang svanger. Fosteret låe i tverleie nedtrykt med fremfalden arm og fod. Vandet afgået 1/2 døgn i forveien. Gjentagne vendingsforsøg forgjæves gjorte, uden at det andet been kunde nåes. Konens kræfter yderlig små. Fosteret mutileredes (brystkassen åbnedes) og hun ble forløst, men døde 12 timer efter.

Almuens levemåde er yderst tarvelig, dog er der nogen forskjel i Lindås og Manger. Den hovedsaglige næring beståer i havremeel, tilberedt med vand, deels til grød og suppe, deels til brød (raspekage, ofte blandet med bedærvede poteter, som knuses i deigen og steges på kogeovnspladen), suur gammel melk, sild og poteter. Sjeldnere spises fisk, da i almindelighed saltet, der ofte hensættes til den bliver sur for at forslåe bedre. I fjeld og fjordbygdene, hvor velstanden er bedre og kreaturholdet større, nydes derhos smør, oste, tørret kjød, men selv her bruges blot den sure melk. Med disse retter til sin rådighed er det vanskeligt for lægen at ordne den syges diæter, såmeget mere som fersk melk om sommeren ikke kan skaffes tilveie, da enten kreaturerne ikke mælke, eller de ere tilfjelds. Hvad grødlavningen angåer, er det en almindelig skik over hele distriktet, at stampe meel i gryden efterat den er taget af ilden. Dette gjøres sålænge det er muligt at dreie tvaren rundt. Da først har den sin rette consistens. Følgelig nydes som oftest grøden rå.

Boligerne er større og hensigtsmæssigere indrettede i fjorddistrikterne, og de tiltage i usselhed jo nærmere man kommer havkanten. Her træffes oftere stuer på 45 alen i qvadrat, hvor 46, ja endog flere mennesker kunne have tilhold, foruden et par høner, nogle smålam og undertiden en griseunge. Hvordan luften er i en sådan stue, kan man lett tænke sig. Når en epidemi træffer et sådant sted, griber den langt videre om sig end andre steder, men dødeligheden er ikke meget større.

Fattigpleien er hvad Lindås angåer tilstrækkelig. 34 syge ere behandlede for fattigvæsenets regning, deraf ere 3 der tiltrængtes stadigt tilsyn, indlagte i min umiddelbare nærhed. 2 patienter, der tiltrængte en mere styrkende diæt end der her kunde skaffes dem, bleve indlagte på sygehuset i Bergen. I Manger præstegjeld kjærer man sig ikke meget om sine fattige syge. Den samlede fattigcommission bestemmer der, om en skal have frit lægetilsyn eller fri medicin. I forløbne år ere 3 tilseede for sammes regning, deraf blev den ene indlagt på Bergen sygehuus.

Manger har heller ikke jordemoder, men da det flere år har hændt, at koner ere døde i barselseng uforløste (i forløbne år 2), har flere af sundhedscommissionens medlemmer (13 af 37) begyndt at interessere sig for en sådans ansættelse, så jeg har håb om i fremtiden at fåe det drevet gjennem. I Lindås findes en examineret, som i foregående år har betjent i det hele 24 koner. I distriktet er foregået 450 fødsler, følgelig ere de 426 foregået med uautoriserede jordemødres hjælp.