1869 - Collett

I april optrådte den på en gård i Herlø præstegjeld (Blomvåg og Blom), hvor den holdt sig hele sommeren og høsten, med blot et par angrebne ad gangen. At foranstalte noget til forhindring af sygdommens udbredning eller bevirke nogen isolation overhovedet, må ansees for en umulighed i næsten hele den ytre havgård, deels på grund af befolkningens skjevhed i tænkesæt og anskuelser og uimodtagelighed for enhver indvirkning, der går ud på selv den ubetydeligste forandring i deres vante, næsten primitive, husstel, deels på grund af lange og hårde veie, der vanskeliggjør hyppige besøg af lægen. Disse egne er derfor en frugtbar jordbund for enhver epidemi, som her hersker med større styrke, end andetsteds. Ligesom flere individer indsygner under en epidemi, således er det også en kjendsgjerning, at de enkelte syge herude snarere afkræftes under et forholdsvis kort og let sygeleie, end i de andre bygder. På grund af overbefolkning og den deraf følgende usundhed i husene, accumuleres smittestoffet, for hvilket individets modstandskraft samtidig svækkes. Også på enhver anden acut eller chronisk, ikke smitsom sygdom yttrer denne usundhed i husene sin skadelige indvirkning. Dette synes også at fremgå af den større dødelighed.

I juni måned optrådte den atter på gården Kvalvåg (den først beskrevne) 4 måneder efter den sidst angrebne var restitueret. Dennegang var ikke sygdommen, som man mente have grund til at tro, opstået ved et hvilende contagium, men påny importeret. Der var nemlig holdt et bryllup på gården, og blandt gjæsterne havde også været en typhusreconvalescent fra Strudshavn (Fjeld præstegjeld). Dennes sengekamerat var den først angrebne, og fra denne smittedes i løbet af sommeren 4, alle i samme hus. Til Strudshavn var epidemien importeret fra fisket, og her skal den efter sigende have fortsat sig, idet flere udover sommeren angrebes, hvoriblandt brudgommen fra bryllupet, da han tilflyttet en af de angrebne gårde, strax efter døde av nervefeber. Således som her var tilfældet, kan enhver nervefeberepidemi forgrene sig og skyde sideskud i det uendelige, så det altid, selv for den bedst localiserede, vil være vanskeligt af forfølge dens spor.

Barselfeber sees her yderst sjelden, kun et tilfælde er iagttaget. Grunden til denne sygdoms sjeldne forekomst er formentlig at søge i den omstændighed, at næsten hver gård har sin egen jordemoder (hjælpekone), hvorfor smittens udbredning ad den vei er hindret.

De spedalskes antal er reduceret til 36, forrige år havde distriktet 40. I årets løb er 3 nye antegnede, 2 afgåede ved døden, 3 indlagte på Pleiestiftelsen No. 1, samt 2 udslettede som feilagtig opførte. Disse sidste vare antegnede i 185659, men befandtes i 1869 friske. Nogen helbredelse ved naturens hjælp betvivles.

Fattigsygepleien er tilstrækkelig i Lindås, mindre i Manger. Ialt har været under behandling 42 i Lindås og 6 i Manger. De rige sildefiskerier har bevirket at flere har havt evne til selv at bekoste sig lægehjælp.

Tilliden til den examinerede jordemoder er i tiltagende, og har hun i foregående år betjent 31 barselkoner. Den hende ydede godtgjørelse skal imidlertid være ringe, og har hun derfor gjentagende ansøgt kommunebestyrelsen om lønstillæg, som blev afslået.