Home
Department of Global Public Health and Primary Care

Warning message

There has not been added a translated version of this content. You can either try searching or go to the "area" home page to see if you can find the information there

1857 - Krohn

Ligesom forrige år spiller blandt epidemierne de typhøse febre også iår den væsentligste rolle, idet i årets løb af typhus og typhoid feber 165 tilfælde have været under min behandling. Epidemien må betragtes som en fortsættelse af den der herskede forrige år, da jeg næsten uden undtagelse kan forfølge smitten fra gård til gård igjennem bestemte personer.

Main content

Den råhed og uvidenhed, det svineri og den fatalisme som i høieste grad karakteriserer mangersværingerne, afgiver mere end tilstrækkelig forklaring til at sygdommen skånede meget få, der hvor den først slog ned; thi friske og syge deelte seng sammen, all min protest uagtet, idet jeg mødtes med det vanlige omqvad: "Ska me ha sjukdomen, ja'gu få me han om me så læste os ne i ei kjista", og til mine indsigelser mod at flere af naboerne end høist nødvendigt tilså de angrebne, blev der stedse svaret "me måtte være hedninge, der me inkje ville sjå te naboen i sovorren trång", en, som de syntes, uimodsigelig og således også tilstrækkelig grund til at få tilfredsstillet sin utidige nysgjerrighed med hensyn til sygdommens gang, indtil de, og det ret snart, bleve tugtede herfor med et langvarigt sygeleie for sig og sine, uden at gjøre andre klogere.

Ligeviis som der imidlertid gives undtagelser næsten fra enhver regel, således gaves der også her, hvad een af gårdmændene på Helland fik føle, da hans hele huus, d.e. mand, kone og 7 børn bleve angrebne, og det var og forblev mig en umuelighed, uagtet amtets beredvillighed til at ville betale en sygevogterske, at opdrive en sådan af frygt for smitten. Naboerne forenedes imidlertid om at røgte kreaturerne, bringe det nødvendige vand, mad og drikke til huusdøren, og i løbet af omtrent 8 dage medens sygdommen var på sit høieste, at holde nattevagt udenfor. Forøvrigt måtte manden og den ældste datter (de først angrebne) som reconvalescenter yde de øvrige lidende en høist kummerlig hjælp.

På en anden gård, Grindheim, hvor også samtlige beboere af et enkelt huus vare angrebne, var det kun med største møie jeg fik en pige, der året i forveien var behandlet for typhoid feber til at pleie de syge, og det først efterat jeg havde forsikkret hende, at hun ikke løb mindste risico med hensyn til smitten, en forsikkring som kun nøden aftvinge mig, da vi have mere end et exempel på en sig gjentagende udvikling af denne zymotiske tilstand, ja een af vore egne læger har jo 2de gange i et og samme år på Rigshospitalet været behandlet for denne sygdom.

I min forrige medicinalberetning har jeg gjordt opmærksom på den kraftigere næring lindåsværingerne, i modsætning til beboerne af Mangers præstegjeld, i reglen nyde. Navnligen gjælder dette Sandnæs og Mykings sogne, der hvor typhusepidemier i det forløbne år næsten udelukkende har hersket. Som følge heraf er naturligviis også racen stærkere og kraftigere, marv i og kjød på benene, og det var desårsag i sandhed interessant at lægge mærke til den yderst forskjellige måde, hvorpå der i begge præstegjelde reageredes mod sygdomsstoffet.

Medens mangersværingen selv i reactionsstadiet henlå i en apathisk tilstand og langvarig døs, sløv og ligegyldig for alt, og yderst træg i svar på tiltale, var lindåsværingen i samme stadium stedse agil, phantasien levende under voldsom feber og vedholdende delirier, som følge heraf kræfterne mere udtømte og afmagringen stærkere hos lindåsværingen i det adynamiske stadium, medens reconvalescentsen gik raskere ifra hånden.

Efterat parotidesvulster af og til i løbet af epidemien var optrådte uden kritisk betydning, fik jeg i slutningen af epidemien i Lindås præstegjeld næsten ikke et eneste tilfælde under behandling uden betydelige kjertelsvulster, snart i axilla, snart i ingven, snart i tonsillerne, i sidste fald under truende suffocationssymptomer. De gik stedse over i abscesdannelse med påtagelig karakteristisk indvirkning på sygdommens gang.

Af samtlige behandlede er der kun een, der med bestemthed påståer at have gjennemgået den samme sygdomsproces for omtrent 10 år tilbage. Forøvrigt vidste man på enhver gård at fortælle om, at den samme sygdom på lignende måde havde "grasseret" fra 1020 år tilbage, hvorfor man også med bestemthed gjorde sine fordringer gjeldende på angelicarod til tygning for de endnu uangrebne, samt chlorrøgninger i de inficerede huse, "hedl nokko anna til sputta tå og røik te døive sotten". Da jeg ikke har fundet mig beføiet til at imødekomme disse fordringer, har jeg naturligviis udsat mig for adskillige ubehageligheder.

Ved februar måneds begyndelse yttrede kighosten sig, og udbredte samme sig i årets løb over hele distriktet. Kun et par alvorligere tilfælde heraf kom under min behandling. Forøvrigt er det skik og brug at lade sygdommen skytte sig selv, hvor faretruende symptomerne ere. Enhver epidemi kræver således sine offere, og uden at kunne angive antallet, veed jeg med vished at adskillige små børn måtte bukke under for samme.

Til de 45 i min forrige årsberetning omtalte spedalske er i årets løb kommet 4 ny, men da 4 ere ved døden afgangne, og 7 indlagte deels i Pleiestiftelsen No. 1, deels i St. Jørgens hospital, haves tilbage ved årets udgang 38. Her findes desværre endnu adskillige hårdt angrebne tilbage, for hvem stadigt lægetilsyn og en omhyggeligere pleie end der i hjemmet kan blive dem til deel må ansees for påtrængende nødvendig, men alle mine bestræbelser og overtalelser have været forgjæves.

For øieblikket er jeg beskjæftiget med om mueligt at få forfattet stamtavler over de spedalske, i hvis familie sygdommen tidligere har yttret sig. Ved de nedsatte sundhedscommissioner lover jeg mig med tid og stunder at kunne bibringe publikum sundere ideer om alt, hvad der angåer sundhedspleien. Da gammel slendrian og en conseqvent gjennemført conservatisme, fornemmelig i Mangers præstegjeld, har ladet nutidens krav forblive upåagtede, og der hidtil ikke har været rørt en finger eller været offret en tanke på sundhedens bevarelse, må man skride til arbeidet med yderst ringe forventninger for den nærmeste fremtid, være forsynet med en god tålmodighed, og det falder naturligviis af sig selv at man endnu ikke kan see nogen frugter af den korte tid, hvori sundhedscommissionen har været i virksomhed. De i min sidste beretning fremsatte anskuelser har jeg i afvigte år ikke havt grund til at forandre hvad denne sygdom angåer.

Af sindssyge have 2de friske tilfælde, en melancholicus og en lidende af religiøs manie været under min behandling. Den første, der forsøgte på at begå selvmord, indsendtes på sindssygeasylet i Bergen, hvorfra han helbredet vendte tilbage efter omtrent 1/2 års ophold. Den sidste helbrededes hjemme med stigende doser opium. 2de individers mentale tilstand har i det afvigte år af mig været undersøgt. Den ene, sat under justitiens tiltale for gjentagne tyverier og mishandling af sin kone, forsøgte på at agere sindssyg for at unddrage sig straf. Den anden havde af frygt for udkomme, med velberåd hu og fuld bevidsthed, forsøgt på at ende livet ved drukning.

Min contrakt med Lindås præstegjeld ståer endnu ved magt, og har jeg havt den tilfredsstillelse, at den særdeles billige lægehjælp man dermed har været istand til at erholde, har ledet til at min hjælp mere og mere søges der hvor man tidligere anså "dauen" for aldeles uundgåelig, og smigrer jeg mig med, at jeg på denne måde skal bringe det dertil, at dette fattige distrikt med tid og stunder også skal kunne føde sin mand, uagtet man af hele Mangers præstegjeld endnu i mange år ikke må gjøre regning på en eneste skilling. I det mindste har jeg hidtil i over 2 1/2 år forgjæves ventet på at der skulle skee en begyndelse med at benytte min hjælp.

At contrakten fra min side hæves, når hensigten med dens oprettelse ansees for nået, følger naturligviis af sig selv, thi man gjør sig ikke uden høieste nødvendighed til hund for et been, og ene og alene min formands beretning om distriktets usselhed, og umueligheden af der at erhverve sit levebrød, tvang mig til, for denne altfor ubetydelige godtgjørelse, at give distriktet hals og hånd over min person.

Jeg har ovenfor anført at det fornemmelig er chroniske sygdomme, hvorfor man søger min bistand. For imidlertid at vise, at man også i de acute sygdomme, hvorfor man tidligere ikke øinede mueligheden af hjælp, er begyndt at henvende sig til mig, har jeg tilladt mig at forfatte vedføiede liste over de for acute sygdomme i årets løb behandlede. De 3de med icterus behandledes på en tid, da sygdommen forekom epidemisk, først efterat de her almindeligen brugte sympathimidler (spisning af pediculi capitis e. vestimenti, spisning af guulspurv og neddypning af linnedet i den udtømde urin, hvorefter dette tørres på kroppen) forgjæves vare anvendte.

Dødslisten er desværre så mangelfuld som mueligt. Af 147 ved døden afgangne i Manger præstegjeld veed jeg kun at 6 ere døde af typhus, og selv i Lindås præstegjeld kjender man endnu ikke til andre sygdomme, når disse ende dødeligt, end enten dauen eller alderdomssvækkelse. Nogen forandringer til det bedre er forøvrigt ikke indtrådt i hvad jeg i min sidste beretning tillod mig at gjøre opmærksom på, og fortsattes fremdeles med de anførte meteorologiske iagttagelser 3 gange daglig.