Om melken og kaffeen (4.april 1859)

Er det nu givet, hvad enhver med en smule eftertanke allerede med største lethed har kunnet overbevise sig om, at melken er et fortrinligt næringsmiddel, og er det fremdeles givet, at den ved mangel på tilbørlig behandling taber en stor deel af sin nærende evne, vil det formentligen ansees for at være i sin orden at jeg går lidt nærmere ind på at vise, hvorledes melken bør behandles, for at den kan få lov til at beholde de næringsstoffe den indeholder, når den forlader koen, og ligeledes påvise, hvorledes koen under sit opdræt bør behandles, for at den skal afgive såvel sin bedst mulige som den størst mulige melkemængde.

Det behøves i sandhed hverken megen forstand eller erfaring for at kunne indse, at ligesåvel som til menneskets trivsel udfordres lys, luft, det vil sige sund luft, næringsmidler, reenlighed og bevægelse, således må da samme betingelser opstilles for at dyrene i almindelighed, altså også de melkeydende huusdyr, kunne nå den forønskede udvikling, og i sin tid afgive det størst mulige udbytte.

Må jeg nu end indrømme, at de oeconomiske forhold, således som de for tiden fortone sig i præstegjeldet, stiller næsten uoverstigelige hindringer i veien for at disse omtalte fordringer som regel kan komme til sin ret. Skal man dog indrømme mig, at der Gud skee lov! ikke gives så ganske få mænd i bygden, som når villien var forenet med evnen, nok har det i sin magt at kunne gjøre hvad der i så henseende udfordres, og trøstigen tør jeg påstå, at de havde udgifter om ikke lang tid vil belønnes ved den betydeligt forøgede indtægt, og mig forekommer det, at der skal påhvile de mænd et stort ansvar, som ikke anvender såvel sine evner som midler, git af Gud dem betroede pund, således at de afgive et følgeværdigt exempel for sine, i disse henseender, mindre begavede medborgere.

Må man nu indrømme at der her i præstegjeldet findes megen liden almensands og tanke om at gjøre nogen opoffrelser for andre, men at tvertimod enhver kun graver som han kan bedst for det daglige udkomme, og for at sanke noget på kistebunden, og at en slik ånd hverken gavner eget eller andres sande bedste. Vil jeg dog glæde mig i det håb at øinene lidt efter lidt skal åbnes for at såvel religionen som forfatningen gjør krav på en bedre anvendelse af Eders kræfter, og med dette mit håb skal jeg tillade mig at gå nærmere ind på sagen.

Som en almindelig naturlov ståer det fast, at slægtenes såvel gode som slætte egenskaber i en mærkelig grad forplanter sig på afkommet. Først og fremst har man desårsag at sørge for at man vælger sine opdrætsdyr af bekjendte gode stamtavler, og jo flere leed man af disse kjender, desto trøstigere kan man naturligvis skride til valget. Har man nu sat kalven på, fåer man tænke på, hvor man sætter den hen; thi den friske, passende opvarmede luft, og lyset lader sig her ikke uhævnet lukkes ude.

De samme regler må altså befølges ved fjøsets bygning og indredning, som jeg tidligere har påvist bør iagttages ved den menneskelige bolig, byggegrunden tør af naturen eller den må udtørres, gulvet må lægges på en sylmuur, lyset have tilstrækkelig adgang gjennem vinduer i syd eller ost, der tillige må være således indrættede, at luften i fjøset kan fornyes når man ønsker det, mindst een gang daglig. Urinen må, som et aldeles udmærket gjødningsmiddel, helst opsamles i murede beholdere, eller der må sørges for sammes uhindrede afløb, da den i modsat fald bliver en kilde til usunde og skadelige uddunstninger. Fjøset må slutteligen bygges tæt og godt for at beskytte mod et barskt veirlags indvirkninger, og har man at sørge for passende brædsel under dyret.

Hvad dets ernæring angåer, må man sørge for kraftigt og rigeligt foder, såvel før det slippes til oxen, som nær efterat det har taget kalv, og medens det bærer på sit første afkom. Af overmåde stor vigtighed er det at vælge en oxe af god race, hverken for ung eller for gammel (fra 2 1/2 - 10 år) der heller ikke må betjene et for stort antal koer (indtil 50). Hvorfor qvigen må have et så kraftigt og rigeligt foder, ligger i den raske stofvexel som finder sted under dets legemes væxt og udvikling, ligesom fordøielseskanalen endnu ikke har nået den tilbørlige kraft og styrke til at opløse og tilegne sig de nærende bestanddele i et mindre godt foder. På grund af denne overordentlige raske stofvæxel tiltrænger også qvigen forholdsvis mere drikke end koen, der har nået sin fulde udvikling. Da stofvæxlen, fordøielsen, varmeudvæxlingen og udskillelsen af de forbrugte stoffe gåer hurtigst og fuldstændigst for sig under en passende bevægelse, bør dyret som regel have anledning til dagligen at bevæge sig i fri luft, hvorfra kun meget stygt veir og for stor sneemængde bør bevirke en undtagelse.

Er vi nu efter denne opdræt komne så vidt, at vort emne er bleven melkeydende, tør jeg nok påstå at melken skal bestå sin prøve for samtlige instrumenter, opfundne til at bedømme melkens godhed. Da nemlig i de større byer et betydeligt bedrag finder sted ved melkens opblanding med vand, såvel som ved tilsætning af forskjellige, dels ikke nærende, dels skadelige bestanddele, har man opfundet galactometeret, lactodensimeteret, cremometeret og lactoscopet for af melkens egenvægt, dens rigdom på fedtkugler, ostestof, melkesukker og dens lysbrydende tone (opacitet) at bedømme hvorvidt en forfalskning har fundet sted eller ikke. Uden overdrivelse tør jeg påstå at vort dyr, behandlet på den beskrevne måde, skal levere et produkt, der vil bestå for enhver prøve, og vi have nu kun at påsee at den ikke ved en mindre god behandling taber hvad den i sin oprindelige tilstand indeholdt.

Her kommer det da fremfor alt an på en gjennemført reenlighed. Melkebøtter og melkekoller må stadigen udkoges i enerlaug eller vadskes med kalkvand og være vel gjennemtørrede førind de igjen tages i brug, melkespand, hænder, og koens spænder vel afvadskes før melkingen, alle slags smuds og ureenslighed forhindres fra at komme i melken under melkingen, og udbyttet slutteligen hensættes på et lyst, tørt og ikke over 14° Reaumur (helst 13°) med et passende qvantum melk i hver kolle efter sammes størrelse, og bør fremfor alt melken ikke hensættes hvor husets folk have sit tilhold såvel dag som nat; thi all slags støv og smuds ansamles letteligen på, og alle usunde uddunstninger opsuges letteligen af, den i sådanne rum opbevarede melk. Desuden må den ene kolle aldrig sættes op på den anden, på grund af den fra melken stadigen foregående fordampning af vand.

Behandler man sin melk på denne måde, skal man hverken med hensyn til dens godhed eller til de forædlede produkter, som den ved fortsat venlig behandling afgiver, see sig nødsaget til at ty til dragedrikken for at forklare hvad den ureenslige behandling ene og alene bærer skylden for. Derfor overvei, prøv og anstil forsøg, udfaldet skal sandeligen ikke skuffe forventningen. Denne melk og al deraf tilberedt kost overgåer, i forhold til det deri indeholdte næringsstof, i pris tillighed, enhver anden mad.

Næst efter melken kommer kaffeen, fornemmelig dog der hvor melken mangler, og altså tjenende som surrogat for samme. Drikken heraf er bleven alt hyppigere og hyppigere. Kaffeen indeholder også et stof kaldet koffein, det næsten qvælstofrigeste legeme vi kjender, og netop på grund heraf er kaffeen, tillavet på rette måde, så særdeles nærende. Foruden koffeinen indeholder kaffeen tillige en ætherisk olie og en egen syre kaldet kaffegarvesyre samt en del fedt og ikke ubetydeligt sliim (glutin), der imidlertid på den måde kaffeen hos os nydes, gåer aldeles tabt for ernæringen, da det er uopløseligt i varmt eller kogende vand. Østerlandene derimod nyde godt af samtlige i kaffeen indeholdte nærende bestanddele, da de formale kaffeen overmåde fiint, og på denne måde drikker det i vædsken fiint fordelte grums.

Samtlige disse i kaffeen fordelede stoffe virke opmuntrende, forfriskende og holde årvågen; idet de give den trætte ny kraft og livlighed og meddele en følelse af velvære og ro. Medens de forhøie hjernens og således åndsevnernes virksomhed, beroliger de legemet i almindelighed, bringer stofvæxlen, og altså tabet af næringsstof, til at foregå langsommere, og formindsker altså trangen til føde. Desuden fortjener det anføres, at kaffeen ansees for at besidde betydelige medicinske dyder. Således skal den stærke kaffeforbrug i Frankrig betydeligt have formindsket antallet af steensmertepatienter, og i de franske kolonier, ligeså i Tyrkiet, hvor kaffe er den fornemste drik, er ikke alene steensmerter, men også gigt næsten ubekjendt. Det mangler ikke på slående exempler af helbredelser for gigt og steensmerter under et rigtigt og langvarigt brug af kaffe. Disse omtalte egenskaber er det som med rette gjør kaffeen til en så yndet drik blandt alle stænder, og uagtet den vel strængt taget hører til de så kaldte luxusgjenstande, og som man altså i almindelighed kan undvære, hvor man har tilstrækkelig melk, kan den der melk mangler, ikke godt erstattes ved nogen anden drik, da der knapt gives nogen drik som i forhold til sin priis indeholder så meget næringsstof, og tillige virker så velgjørende og forfriskende på den trætte arbeider, og på den som ved sygesengen må give slip på sin nattero.

Da der imidlertid gives en uendelig mængde sorter kaffe af ligeså forskjellig godhed som vinen, så at enkelte sorter kan indeholde 3 gange så meget fast kaffestof som andre, gåer det med indkjøbet af kaffe som det i reglen gåer med indkjøbet af de fleste andre artikler: at den som kjøber tilsyneladende billigt, i grunden kjøber dyrest, så at man meget ofte kjøber og drikker kaffe kun af navn, hvorved indbildningskraften fåer erstatte det manglende.

Af de 600 millioner u. kaffe som avles i verden, falder et forbrug af 200 millioner på Europa, et i sandhed uhyre forbrug, når hensyn tages til at det første kaffehuus åbnedes i London af en græker år 1652, og at kaffeen til den tid kun som en raritet havde været kjent omtrent 1 århundrede i Constantinopel, hvortil den var kommen fra Arabien.

Kaffeplanten hører oprindelig hjemme i det sydlige Abyssinien, hvor den endnu, ligesom på Ceylon, er vildtvoksende. Herfra er den da forplantet over en stor deel af Ostindien og det ostindiske archipel, hvorfra fremdeles den største mængde og tillige den bedste sort kaffe indføres til Europa. Men den har også fundet veien til den nye verden, hvor den i Vestindien og fornemmelig Brasilien dyrkes i stor målestok. Denne kaffe er såvel mindre god som billigere, og kommer den største mængde kaffe, som hos os fortæres, derfra.

Vil man altså drikke kaffe af gavn og ikke blot af navn, fåer man først se til at skaffe sig en af de bedre, om end dyrere sorter kaffe, som endog under ristingen efter brændingen må behandles med stor omhyggelighed; thi drikken er ikke alene behagelig, men indeholder meget kaffestof, når heden har været stor nok til at meddele bønnen en lysebrun farve. Brændes den for stærkt, blander in ubehagelig lugt sig efterhånden med den skattede aroma og formindsker produktets værd. Jo finere kaffebønnen formales, desto mere udtrækkes senere ved hjælp af det kogende vand de i samme indeholdte kaffe.

At man ved at blande kaffeen med brændte ærter, rug, eegenødder og kafferod (cichori), og herpå foretage et afkog, fåer finde sig i at give slip på kaffeens forfriskende, styrkende og nærende egenskaber i samme forhold som blandingen er skeet, falder af sig selv; thi de nærende bestanddele som ærter, rug, eegenødder og tildels også cichorien indeholde, uddrages kun for en høist ubetydelig deel af kogende vand, og bare i eegenødderne og cichorien findes et stof som har nogen lighed med den i kaffeen omtalte kaffegarvesyre, ligesom disse tillige indeholder et bittert stof der virker styrkende på tarmkanalens slimhinde. Cichorien, tilsat kaffeen i passende forhold, meddeler desuden afkoget en af mange særdeles skattet smag, så at denne der oprindeligen tilsattes som forfalskning, nu tilsættes med plan og overlæg, og bliver desårsag tilsætningen af eegenødder og cichorien ikke alene ikke nyttig eller skadelig, men må endog ofte tjene medicinske øiemed, medens tilsætningen af brændte ærter og rug bliver unyttig luxus, idet man åbenbarligen bortkaster betydeligt næringsstof.