PRISME-forelesingen

Marta Kirilova, Københavns Universitet  

Det lokale sprog spiller en stor rolle i udlændinges integration på arbejdspladsen, både fagligt og socialt. Gode sprogfærdigheder hjælper nye medarbejdere med at anvende deres faglige kompetencer bedst muligt og øger chancen for at de bliver i jobbet – til fordel for både virksomheder og samfundet. 

I dette oplæg gennemgår jeg de vigtigste konklusioner og anbefalinger fra en forskningsrapport som Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udarbejdede i 2023.  Rapporten er baseret på forskning fra de nordiske lande og viden fra praksis på danske arbejdspladser. 

Konklusionerne i rapporten er blandt andet at det er afgørende at tilrettelægge arbejdet, så de udenlandske medarbejdere kan kommunikere med sine kolleger om opgaverne. Det nye sprog læres bedst når den faglige og sproglige opkvalificering går hånd i hånd, og løbende sparring med sprogkyndige kolleger gør en stor forskel. Også mentorforløb kan være en hjælp, da mentoren kan hjælpe den udenlandske medarbejder med at forstå arbejdspladsens kultur, normer og rutiner. 

Du kan læse hele rapporten på dansk via dette link: https://danskogproever.dk/media/mrdblfg4/sproglaering-paa-arbejdspladser.pdf  

og gennemgangen af forskningslitteratur på engelsk her:  

https://cip.ku.dk/forskning/studier_i_parallelsproglighed/C17-Language_learning_in_the_workplace-literature_review_and_recommendations.pdf  

Kristin Vold Lexander, Universitetet i Innlandet 

Digital kommunikasjon er en integrert del av hverdagen vår, også på arbeidsplassen. Med mobiltelefonen har en mulighet til å ta i bruk en rekke ulike verktøy for oversettelse og multimodale ressurser for å kommunisere på tvers av språk. Når vi skal jobbe med arbeidsretta norskopplæring, er det derfor viktig å se på muligheter og utfordringer ikke bare i fysisk kommunikasjon, men også i den digitale samhandlinga. Dette foredraget tar for seg nettopp dette, med utgangspunkt i forskning på litauiske arbeidsinnvandrere sin digitale kommunikasjon på ulike arbeidsplasser i Innlandet. Datamaterialet består av skjermdump fra digitale samtaler i arbeidskonteksten og intervju med både norskinnlærere som deltar i samtalene og arbeidsgiverne deres med norsk som førstespråk. I tillegg omfatter materialet mediagram, en visuell kartlegging av en persons bruk av digitale verktøy, språk og modaliteter med ulike samtalepartnere i jobbkonteksten som lages i samarbeid med deltaker. I foredraget vil vi diskutere muligheter og utfordringer for språklæring i den digitale samhandlinga på jobb fra både språkinnlærere, arbeidsgivere og læreres perspektiv, og mediagram vil også bli presentert som et mulig verktøy for lærere i arbeidsretta norskopplæring.   

Michael Svendsen Pedersen, Lektor emeritus, Roskilde Universitet, Danmark

At undervisningen i norsk som andetsprog er arbejdsrettet, betyder at den ikke alene skal rette sig mod deltagernes arbejds- eller praktikpladser, men at der skal skabes et samspil mellem sprogundervisningen og arbejds-/praktikpladsen. Underviseren må derfor afdække deltagernes kommunikative behov og tilrettelægge [planlegge] undervisningen ud fra disse behov. Omvendt skal undervisningen give deltagerne strategier til at lære sprog på arbejds-/praktikpladsen.

De giver underviseren nogle udfordringer: Hvordan kan man afdække kursisternes kommunikative behov? Hvordan tilrettelægger [planlegger] man undervisningen ud fra behovene? Hvordan underviser man deltagere med forskellige behov?

Deltagerne i den arbejdsrettede norskundervisning er voksne mennesker med forskellige baggrunde og livsplaner, og det betyder at undervisningen skal tilrettelægges [planlegges] således at oplæringen giver personlig mening for dem: Den skal være kommunikativt relevant og bidrage til at deltagerne får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskaberne. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes myndighedsudvikling (empowerment), således at de får sproglig handlekraft til at udfordre social marginalisering.

Udfordringerne for underviseren er derfor at udvikle en læringskultur der ikke alene er baseret på deltagernes kommunikative behov, men også på deltagernes erfaringer med at være sprogbrugere og sproglærende på arbejds-/praktikpladsen.

I mit foredrag vil jeg komme ind på de udfordringer underviseren står over for i den arbejdsrettede norskundervisning, og give eksempler på hvordan disse udfordringer kan løses i den pædagogiske praksis.

Pedersen, Michael Svendsen (2021): Beskæftigelsesrettet andetsprogsundervisning – Bidrag til et kritisk refleksionsrum for pædagogisk-didaktisk udvikling. I: Kirilova, Marta & Dorte Lønsmann (red.): Dansk på arbejde. En antologi med studier i beskæftigelsesrettet danskundervisning. Københavnerstudier i tosprogethed, bind 83. København: Københavns Universitet. Det Humanistiske Fakultet.

Pedersen, Michael Svendsen (2007): På vej med sproget – arbejde, livshistorie og sproglæring. København: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

Pedersen, Michael Svendsen (2018): Samspil – sprogdidaktiske tilgange til arbejdsrettet andetsprogsundervisning. I: Sprogforum – tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik nr. 66. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Få publikationerne ved at skrive til:

michspedersen@gmail.com

Hanne Lavik, avdelingsleder voksenopplæring, Bergen læringssenter for norsk og samfunnskunnskap

Stadig kortere tid til å lære norsk, økende krav om arbeidsretting og arbeidspraksis, krever nye grep i organisering av og undervisning i norsk og samfunnskunnskap. Bergen læringssenter har de siste årene jobbet tett med veiledere for deltakere i Introduksjonsprogrammet og NAV, samt arbeidsgivere og deltakere for at både klasserom og arbeidsplass skal være en god arena for læring. I dette innlegget vil Hanne Lavik, avdelingsleder ved Bergen læringssenter for norsk og samfunnskunnskap, fortelle om erfaringer fra dette arbeidet.